Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saly, Jacques Francis Joseph, 1717-76, Billedhugger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhaanden havde opnaaet, tog sin Afsked. Dog beholdt han
endnu sin Bolig paa Charlottenborg. Imidlertid vare baade Moderen
og den ene Søster døde i Kjøbenhavn, den anden blev gift
med en fransk Søofficer i dansk Tjeneste, og kun den alderstegne
Fader fulgte ham til Paris 1774. Her døde S. ugift 4. Maj 1776.
Samtidig med at S. tog sig meget af Akademiet og søgte at
indføre nogle Forandringer, der skulde give det større Glans,
arbejdede han paa sin Model til den ridende Konge. Heste fra
Kongens Stalde stilledes til hans Raadighed til Valg, og han
udførte først en mindre Model, hvoraf en Afstøbning findes i
Akademiet, en anden i Statens Samling, samt en Buste i Legemsstørrelse
af Kongen. Deraf blev afstøbt 7 Exemplarer i Bronce. Den store
Model var færdig 1764 og blev afformet i Gibs. Den fik Kongen
saaledes at se. Derimod oplevede han ikke selve Statuens
Opstilling, da Afstøbningen i Bronce ikke blev færdig før i 1768, og
Efterarbejdet tog saa megen Tid, at den færdige Billedstøtte først
kunde afleveres i 1770. At dog 1768 regnedes for Fuldendelsesaaret,
ser man ogsaa deraf, at det asiatiske Kompagni s. A. lod
præge 2 Medailler til Minde om Begivenheden, den ene af
Medaillør Wulff, den anden af Adzer. Christian VII, som netop den
Gang var i Paris, fik S. udnævnt til Ridder af l’ ordre de St. Michel,
men Kunstneren fik ikke Tilladelse til at bære den, før han 1775
atter var bosat i Paris. S. var tillige Medlem af Akademierne i
St. Petersborg, Florents og Bologna. Den Statue, som endnu pryder
Amalienborg Plads, var et for sin Tid meget fortjenstligt
Kunstværk og hævder endnu paa en værdig Maade sin Plads mellem
Kjøbenhavns offentlige Mindesmærker; navnlig anerkjendtes allerede
af Samtiden den Dygtighed, hvormed Hesten baade i Form og
Bevægelse var udført. Da S., som havde faaet alt det, Kontrakten
hjemlede ham, og mere til, alligevel syntes, at han kunde gjøre
Fordring paa et Tillæg, navnlig af Hensyn til, at Arbejdet havde
taget meget længere Tid end paaregnet, udgav han paa Fransk en
Beskrivelse af Statuen (1771) som Redegjørelse for den Omhu, han
havde anvendt paa Udførelsen, og han forblev, efter at have taget
sin Afsked fra Akademiet, endnu 2-3 Aar i Kjøbenhavn i stadig
Underhandling om Pengetilskud fra Kompagniet, men uden at faa
sine endog ret betydelig nedstemte Fordringer fyldestgjorte. Som
dansk Elev af S. nævnes kun Billedhuggeren Weidenhaupt.
H. Jouin, J. Saly, l’homme et l’oeuvre (Paris 1896).
Thiele, Kunstakademiet og Heststatuen.
Weilbach, Nyt dansk Kunstnerlex.
Ph. Weilbach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
