- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
595

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandberg, Gerhard, 1742-1805, Præst - Sandberg, Ulrik, 1552-1636, til Kvelstrup, Løjstrup og Bøgested

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til rette, tyder paa noget saadant. Et lidet Skrift om Ægteskabet,
han udgav 1791, røber den for os besynderlige Opfatning, at
Forordningen af 4. Avg. 1788 om Embedsmænds Forpligtelse til
Indskud i Enkekassen i Virkeligheden er et Ægteskabsforbud. Gift
med Inger Margrethe f. Segelke (f. paa Molde 1756, d. i Bergen
15. Nov. 1826), Datter af Guldsmed Michael S. (d. 1784) og
Christence Danielsdatter f. Rafnsberg (d. 1811).

Lampe, Bergens Stifts Biskoper og Præster I, 264.
Erlandsen, Geistligheden i Tromsø Stift S. 37.

D. Thrap.


Sandberg, Ulrik, 1552-1636, til Kvelstrup, Løjstrup og Bøgested,
var Søn af Anders Christensen S. til Kvelstrup og Løjstrup
og Gertrud Tygesdatter Krabbe til Vedø og blev født 23. Marts
1552 paa Isgaard; Efter i 3 Aar at have gaaet i Aarhus Skole tjente
han en holstensk Adelsmand, Jørgen Sehested, og siden forskjellige
udenlandske Fyrster: Greverne Günther og Jørgen af Barby, Kurfyrsten
af Sachsen og Pfalzgrev Johan Casimir, denne sidste først
som Kammerdreng, siden som Kammerjunker. Efter sin Hjemkomst
var han fra 1578-81 Hofjunker, havde saa et Par norske
Len: Tønsberg fra 1584 og Senjen fra 1591-98, men blev
derefter 1603 forlenet med Lundenæs, som han beholdt til sin Død.
1609 blev han Ritmester for den aalborgske Fane af Adelens
Rostjeneste, og i Spidsen for denne Fane udmærkede han sig i
Kalmarkrigen, i hvilken han 10. Juni 1611 kæmpede ved Nyløse og
særlig 21. Sept. s. A. ved Valda Kirke, hvor han og Knud Brahe
med 200 Ryttere sloge 600 svenske, der anførtes af Statholderen
paa Elfsborg Nils Bengtsson. Ved sit Forhold i Krigen erhvervede
han sig rnegen Anseelse, og Kongen, der alt s. A. havde hædret
ham ved at bede ham staa Fadder ved Prins Ulriks Daab, tildelte
ham 1616 den netop til Løn for udvist Tapperhed nyindstiftede
Ridderorden den væbnede Arm. Hans fremrykkede Alder tvang
ham til 1620 at tage Afsked fra sin Ritmestercharge. U. S.,
der døde 29. Sept. 1636 i Viborg, var saa vel i Henseende til
Jordegods som til Børn en rig Mand. Det første taxeredes 1625
til 1138 Tdr. Hartk., og med sine 2 Hustruer, Anne Maltesdatter
Sehested (f. 22. Febr. 1560, gift 6. Sept. 1584, d. 1594) og Anne
Mogensdatter Gyldenstjerne (gift 27. Sept. 1601, d. 1657), havde han
ikke færre end 21 Børn.

H. Wandel, Ligprædik. ov. U. S. (1636).

Thiset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free