Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxtorph, Johan Sylvester Peter, f. 1851, Læge - Saxtorph, Matthias, 1740-1800, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kommunehospitalet. Talrige kirurgiske Afhandlinger, navnlig omhandlende
hans særlige Specialitet, Urinorganernes Sygdomme, foreligge fra
hans Haand i Tidsskrifterne, derimellem omfangsrige Afhandlinger
i «Medicinsk Aarsskrift», hvori han 1889 indtraadte som
Medredaktør.
Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.
Jul. Petersen.
Saxtorph, Matthias, 1740-1800, Læge, fødtes 1. Juni 1740
i Mejerup Sogn ved Holstebro, hvor Faderen, Ole S., var Præst;
hans Moder var Maria f. Seyer. Han var den yngste af en talrig
Børneflok og kun 5 Aar gammel, da begge Forældrene døde af
Tyfus («Sprinkler»). Efter at han til sit 10. Aar havde været
anbragt hos en Borger i Holstebro, kom han til Kjøbenhavn, hvor
en ældre Broder, Magister Hans Chr. S., tog sig af ham og 1756
privat dimitterede ham til Universitetet, og her studerede han
dernæst som Alumnus paa Elers’ Kollegium baade Theologi – han
tog 1760 theologisk Attestats – og Naturvidenskaber. Han
sluttede nært Venskab med sin jævnaldrende Thomas Bugge (III, 243),
og i dennes Forældres Hus boede han i flere Aar. Efterhaanden
blev det dog særlig de lægevidenskabelige Discipliner, som han
viede sine Kræfter. 1765 var han saa vidt, at han kunde underkaste
sig Examen for Fakultetet med det Resultat, at han kjendtes
fuld værdig til at tage Doktorgraden. Foreløbig nøjedes han dog
med at gaa ind som medicinsk Kandidat paa Frederiks Hospital,
hvor han med Iver kastede sig over den praktiske Medicin og
særlig over Studiet af Fødselsvidenskab i den til Hospitalet
knyttede Fødselsstiftelse. Han nød her udmærket Undervisning af Chr.
Johan Berger (II, 101) og var allerede 1764 «under saa berømmelig
en Lærers Anførsel» i Stand til at udgive et nærmest til Jordemødres
Belæring bestemt Skrift: «Erfaringer samlede paa det frie
Jordemoderhus ang. den fuldstændige Fødsel samt dens theoretiske
Lærdom» (Sorø 1764; tysk Oversættelse 1766). 1767-70 foretog
han med kongl. Stipendium en Studierejse med hovedsageligt
Ophold i Wien, Strasburg og Paris, paa hvilken han navnlig lagde
sig efter de praktiske Discipliner og paa sidstnævnte Sted i
Særdeleshed studerede Fødselsvidenskaben under dette Fags daværende
store Banebryder Levret.
I Slutningen af 1770 kom han hjem og gjorde sig hurtig gjældende
som en af det fremblomstrende lægevidenskabelige Livs mest
begavede unge Førere; han var derfor ogsaa selskreven til at blive
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
