Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Greve, 1609-76, Rigsfeltherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Modstander af Frederik Ahlefeldt, med hvem det ogsaa vides
at han 1670 havde haft et skarpt Sammenstød.
Hovedsagen for ham var dog selvfølgelig de militære
Anliggender, og der er ingen Tvivl om, at han her har udfoldet en
betydelig organisatorisk Energi. Han interesserede sig meget for
Udbedringen af Fredericia Fæstning, som han ansaa for den
vigtigste i Riget næst Kjøbenhavn, men navnlig virkede han for
Opretholdelsen af en saa stor Hær som muligt. Spørgsmaalet om
Hærens Størrelse var brændende i de første Aar efter 1660 og gav
Anledning til stærke Rivninger mellem Militærpartiet og de andre
Ministre, der i Landets ødelagte Tilstand saa en tvingende Grund
til Reduktion. S. var maaske ikke den mest udprægede Mand i
denne Henseende inden for sit Parti; hans Voteringer i disse Sager
gjøre ikke det skarpe og hensynsløse Indtryk som Generallieutenant
Hans Ahlefeldts og Generalavditør Poul Tschernings, og han
anfører ikke saa uforblommet som de Hensynet til den enevældige
Kongemagts Sikkerhed som en Hovedgrund til Nødvendigheden af
den store Hær, men han forsvarer dog denne og værger sig mod
Motiverne for Nedsættelsen ved det negative Standpunkt, at han
som fremmed ikke kjendte hele Landets Tilstand, men kun sine
Amters og Godsers, og derfor ikke kunde bedømme Elendighedens
Omfang. Han opnaaede ikke heller, at Frederik III helt fulgte
ham, skjønt han udtalte, at han ellers maatte blive uden Ansvar
for Følgerne. De største Frugter af Krigskollegiets Virksomhed
under hans Præsidium bleve dog Oprettelsen af Landmilitsen 1663-64
og af det nationale Rytteri 1670.
S. var under alt dette bleven en stor Godsbesidder i Danmark.
Møgeltønder, som han hidtil havde haft som Len, fik han
1661 udlagt som Ejendom i Vederlag for sine Forstrækninger til
Kronen. I Slesvig kjøbte han 1664 Gram Gods af Christopher
Rantzau. Hertil kom senere en stor Erhvervelse paa Sjælland.
Han havde opkjøbt nogle Fordringer paa Kronen, som nogle
Borgermænd sade inde med, og derved erhvervet deres Pantegods
i Kjøbenhavns Amt. Da nu Kronen ønskede at indløse dette,
kastede han sit Blik paa Gisselfeldt, som Kronen havde inddraget
efter Cai Lykkes Fald. En Overenskomst kom i Stand 1670,
hvorved S. foruden at opgive det nævnte Pantegods tilmageskiftede
Kronen Strøgods paa Fyn og til Gjengjæld fik Gisselfeldt
overdraget. Endnu s. A. overførte han det dog til sin Svigersøn
Oberstlieutenant Ditlev Rumohr, men fik det tilbage Aaret efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
