Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Christian, 1642-1706, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
over Fortifikationsetaten i Danmark; desuden blev han jævnlig
anvendt ved Kommissionerne paa Raadstuen. Et Tegn paa den
Anseelse, han nød, var det ogsaa, at han gjentagende fik Tilbud
om paa meget fordelagtige Vilkaar paa ny at træde i brunsvigsk
Tjeneste, men at Christian V ikke vilde give Slip paa ham;
Forholdet blev derfor ordnet saaledes, at S. 1695-97 den halve Del
af Aaret var her og den anden halve i Brunsvig. 1698 udnævnte
Kongen ham til Gehejmeraad. i Anledning af en Sendelse til
Udlandet; allerede 1684 havde han givet ham det hvide Baand.
I Følge hele sin Stilling var S. selvskreven til at indtræde i
den Kommission (Slotsloven), som Frederik IV, da han i Maj 1700
rejste til Hæren i Hertugdømmerne, indsatte for paa Sjælland at
have «Opsigt over alting». I Juli Maaned, da Krigsuvejret trak
sammen over Øen, var S. Slotslovens fornemste Medlem og i
enhver Henseende Forsvarets naturlige Leder. For en handlekraftig
Mand havde her nu været nok at tage fat paa, selv om
Kongen hverken havde udrustet Slotsloven eller S. som højstbefalende
Officer paa Øen med nogen virkelig Myndighed, men paa
en saare uheldig Maade havde forbeholdt sig selv den endelige
Afgjørelse i stort og smaat. S. viste sig imidlertid som en Mand
uden Initiativ og uden Mod til at tage et Ansvar. Hans utidige
Angest for at blotte Hovedstaden gjorde, at den Styrke, som han
under Lave Hohendorf sendte ud for at afslaa Carl XII’s
Landgang ved Humlebæk (4. Avg.), kom for sent; og efter at Fjenden
var kommen i Land, var S.s Holdning lige saa energiløs og
vaklende. Kjøbenhavns Borgerskab beklagede sig over Kommandanten
til Kongen og fik i Hovedsagen Medhold hos denne, der nu sendte
Storkansleren, Grev Reventlow, til Hovedstaden med Fuldmagt til
at handle i Kongens Navn. Med Reventlow fulgte bl. a. Generalmajor
Cormaillon (IV, 87), og denne gav den Misstemning, der
ogsaa blandt S.s Standsfæller herskede imod ham, Luft i saa
utvetydige Udtryk, at det paa aaben Gade vilde være kommet til
Tvekamp mellem de 2 Generaler, dersom ikke Storkansleren var
kommen til og havde lagt sig derimellem. S.s Stilling var dog
bleven ganske uholdbar, og i Nov. s. A. fik han, formelt efter
Ansøgning, Afsked fra alle sine Embeder. Han drog til sine
Godser i Grevskabet Lippe, hvor han døde 9. Dec. 1706. Disse
Godser havde han faaet ved sit Ægteskab (27. Marts 1683) med
Amalie Catharine Mauritia v. dem Brinck (f. 1666 d. 1752), Datter
af Landraad i Oldenborg Otto v. d. B. til Iggenhausen. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
