Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack-Rathlou, Joachim Otto, 1728-1800, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Udenlandsrejse for sin videre Uddannelses Skyld. Allerede medens han
var ganske ung, gik han efter Ønske af en Faster og hendes Mand,
Gehejmeraad Christian Rathlou, ind paa at ville ægte en kvindelig
Slægtning af dem, Øllegaard Charlotte Juul, naar hun blev voxen;
de vilde saa testamentere ham Godserne Rathlousdal og
Gersdorffs-lund. Dette Ægteskab blev indgaaet 1758.
Imidlertid var han, der var vel begavet og havde gode
Kundskaber, kommen ind paa Embedsbanen, men rigtignok først i
ulønnede Embeder, indtil han 1755 blev Kammerjunker hos Kronprinsen,
den senere Christian VII. Nogle Aar derefter (1759) blev han lønnet
Højesteretsassessor; men allerede s. A. udnævntes han til Afsending
i Stockholm, hvor han tiltraadte Stillingen det følgende Aar. Skjønt
han ikke havde diplomatisk Fordannelse, var det dog med stor
Dygtighed, at han i de følgende Aar udfyldte den vanskelige og
tit ret pinagtige Stilling, han her havde paataget sig. Han var en
af de Diplomater, som J. H. E. Bernstorff havde størst Tillid til,
og dennes Depecher indeholde idelig varme Ord som Paaskjønnelse
af hans Holdning. Ganske vist kunde Ministeren vanskelig
finde nogen, der fuldstændigere sluttede sig til hans Politik, end
S. gjorde det. Han tilegnede sig saaledes helt Bernstorffs
Opfattelse af det nødvendige i for enhver Pris at modarbejde
Forandringer i den svenske Forfatning, hvorved Kongemagten udvidedes
der, da dette efter deres Mening vilde være det samme som, at
man vilde blive angrebet af Sverige. Svenskerne gjaldt endnu for
at være et krigersk, erobrelystent Folk, og saa snart en Konge
kunde raade frit over dem og deres Lands Hjælpekilder, mente
man, at det vilde gjælde Norge. Disse S.s Meninger kunde ikke
være ubekjendte i Sverige, og det var derfor intet Under, at han
var ilde lidt ved det svenske Hof. Der blev da ogsaa fra dettes
Side, da Gustav III som Kronprins i Aaret 1766 blev gift med
Frederik V’s Datter Sophie Magdalene, ytret det Ønske, at S. maatte
blive kaldt hjem. Da dette skete det følgende Aar, var hans
diplomatiske Bane udspillet, og han traadte nu over i den overordnede
civile Styrelse her hjemme, i det han overtog den ham allerede
tidligere bestemte Stilling som 2. Deputeret i Finanskollegiet (1767),
foruden at han fik Sæde i Generaltoldkammeret. Han var imidlertid
i Anledning af det nylig nævnte fyrstelige Bryllup bleven
udnævnt til Ridder af Danebrog, og der var ogsaa 1766 givet ham
Plads i Overskattedirektionen.
S. var en overordentlig samvittighedsfuld og flittig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
