- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
39

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack-Rathlou, Joachim Otto, 1728-1800, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Struensees Magtperiode begyndte. Tilsyneladende bragte dette strax
S. højere til Vejrs, i det han samme Dag, som Bernstorff blev
afskediget, gjordes til Medlem af Konseillet; men dette var, som vel
bekjendt, ganske intetsigende, og allerede 9. Okt. blev han
afskediget fra sine Embeder, da han ikke vilde gaa ind paa en
Sammenkobling af Finanskollegiet med Toldkammeret og Kommercekollegiet,
som Struensee lod paabyde. S., der ved denne Lejlighed
hellere havde villet miste sine Embeder end svigte sin
Overbevisning, kunde ikke undgaa at komme i stor Forlegenhed, da han
ingen privat Formue havde; men dette Slag tog han med megen
Fatning. Det var en Tilskikkelse, som han, der var en stærkt
religiøs Mand, mente at burde bære med Ro. Til Lykke varede
de smaa Kaar, hvori han nu var bleven bragt, ikke længe. Da
nemlig hans Tante Fru Rathlou døde 4. April 1771, arvede han i
Kraft af hendes og hendes tidligere afdøde Mands Testamente
Godserne Rathlousdal og Gersdorrfslund, og han blev derved en
meget velhavende Mand. Fra denne Tid antog han Navnet
Schack-Rathlou.

Med hvilket Sind han, der siden sin Afskedigelse levede ovre
i Jylland, her fra fulgte Begivenhederne i Struenseetiden, er let
at tænke sig. I Foraaret 1771 skrev han til en god Ven: «Jeg
vilde være det ulykkeligste Menneske, hvis jeg nogen Sinde atter
blev nødt til at træde offentlig frem.» Men Budskabet om
Struensees Fald bragte ham dog paa helt andre Tanker. Den
Opfordring, som han nu fik til at indtage en Plads i Regeringen,
besvarede han strax med Ja, og han blev da ogsaa Medlem af det
Raad, som Dronning Juliane Marie og Arveprinsen nu omgave sig
med. Ligesom han i denne Stilling har haft sin Del i de
Regeringsbeslutninger, som Processerne imod de efter 17. Jan.
anklagede fremkaldte, deriblandt ogsaa i, hvad der blev vedtaget med
Hensyn til Dronning Caroline Mathilde, saaledes har han sikkert ikke
haft lidet at sige ved Fastsættelsen af den Form for Statsstyreisen,
som kundgjordes ved Forordningen af 13. Febr. 1772, denne
Forordning, hvis Hovedbestemmelser vare, at ingen kongelig
Regeringsordre skulde have Gyldighed, med mindre den var
underskrevet i Statsraadet, og at der til at have Sæde i dette
Statsraad ikke maatte tages Mænd, der beklædte Stillinger som
Kollegiechefer, med Undtagelse alene af Udenrigsministeren.

Man tager næppe fejl, naar man tror, at det har passet S.-R.
godt at have Sæde i et saadant Statsraad, hvor han kunde deltage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free