Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack-Rathlou, Joachim Otto, 1728-1800, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bernstorff, der ved alle Lejligheder var den ivrigste Modstander af
Hoffets og Guldbergs Lyst til at regere uden Statsraadet, havde han
nemlig givet Hoffet Blod paa Tanden til at gaa videre og videre,
og det varede da ikke heller længe, førend der kom alvorlige
Kurrer paa Traaden imellem ham selv og Guldberg. Det var triste
Aar i hans Liv, da han var misfornøjet med alle og formodentlig
ogsaa med sig selv, hvortil end videre kom, at han 1778 mistede
det eneste Barn, som var blevet i Live af de mange, hans Hustru
havde født til Verden, en Datter, Dorthe Sophie, som var gift med
en Haxthausen. Han var i denne Tid et Billede paa Melankoli.
Det uheldige ved den Magt, som han selv havde hjulpet Hoffet
til at faa, viste sig tydeligst, da Bernstorff i Nov. 1780 pludselig
fik sin Afsked. S.-R. glemte i dette Øjeblik de Uenigheder, der
havde været imellem ham og Bernstorff, og med Tanken om, hvad
det var for et Tab, Regeringen led ved denne Afskedigelse, gjorde
han, hvad han kunde, for at hindre den; men det var til ingen
Nytte.
Da Bernstorff var fjærnet, tog Guldbergs Styrelse ved
Kabinetsordrer stærkt til, og da saa Schimmelmann døde 1782, mente
han og Hoffet omtrent at kunne gjøre, hvad de vilde. Den
Misstemning herover, der blev almindelig iblandt alle dem, hvem
Landets Vel laa paa Hjærte, fandtes ikke stærkere hos nogen end
hos S.-R., der bl. a. lagde den for Dagen ved i Okt. 1782 at tage
sin Afsked fra Overbankdirektionen, hvori han havde faaet Sæde
13. April s. A. Dette hans Standpunkt var da ogsaa vel kjendt,
og det var Grunden til, at da der kom Planer i Gang om at
styrte det daværende Regimente og sætte Kronprinsen i Spidsen
for Styrelsen, udvirkede dennes fortrolige Ven Kammerjunker Johan
Biilow (III, 291), at Prinsen besluttede at henvende sig til S.-R.
for at faa Raad af ham om, hvorledes den ønskede Forandring
bedst kunde ske, og han havde stor Del i, at Regeringsforandringen
af 14. April 1784 fandt Sted paa den baade besindige og
humane Maade, hvorpaa den gjennemførtes.
Ligesom S.-R. havde været ivrig imod Bernstorffs Afskedigelse
i 1780, saaledes havde han 4 Aar efter været fuldt enig i, at han
burde kaldes tilbage til sin gamle Stilling, og Forholdet imellem
dem var personlig venligt, saa længe Bernstorff levede. Men
uagtet S.-R. i de nærmeste Aar efter 1784 fik nye Tillidshverv, i
det han 23. Sept. 1785 blev Skoleherre for Herlufsholm og Patron
for Universitetet, i hvilken Stilling han virkede til, at dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
