Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schall, Claus Nielsen, 1757-1835, Violinist og Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opfordrede han S. til at skrive Musikken dertil, hvilket denne ogsaa
gjorde og vandt almindeligt Bifald ved; men ved denne Lejlighed
følte S. selv, hvor lidet han kjendte til Theori og Kompositionslære,
hvorfor han fik Koncertmester Hartmann til at give sig
Undervisning deri. Det blev dog ikke mange Timer, den noget aldrende
Musiker kunde ofre paa ham; senere fik han lidt videre
Vejledning af Schulz, men væsentlig uddannede han sig ved Selvstudium;
dybere Indsigt i Musikkens Theori opnaaede han dog aldrig, og
Kuhlaus bekjendte skarpe Ord, at han «ikke kunde skrive 8 Takter
efter hinanden uden Fejl», savne ikke ganske Berettigelse.
Imidlertid blev han fra nu af den mest brugte Balletkomponist og skrev
Musikken til en Mængde Balletter, navnlig af Galeotti, som
«Savoyardinderne» (1781), «Vaskepigerne og Kjedelflikkeren» (1788),
«Afguden paa Ceylon» (1788), «Hververen» (1788), «Annette og
Lubin» (1797), «Lagertha» (1801), «Ines de Castro» (1804), «Rolf
Blaaskjæg» (1808), «Macbeth» (1816) o. fl. Musikken til disse
Balletter, som især skabte S.s Ry, er for længst glemt med Balletterne
selv; den er let og melodiøs, vistnok uden synderlig Dybde, men
for Datiden betegnede den ved sin Livlighed og sin Stræben efter
at karakterisere et stort Fremskridt fra tidligere Balletmusik. Mindre
heldig var derimod S. som Syngespilkomponist. Hans første Forsøg,
«Claudina af Villa bella» (1787), vandt lidet Bifald; senere skrev
han «Kinafarerne» (1792), «Aftenen» (1795), «Domherren i Milano»
(1802), «Niels Lembak» (1804) og «Alma og Elfride» (1813).
1789 opnaaede S. en Rejseunderstøttelse og drog til Paris,
hvor han blev bekjendt med den berømte Violinist Viotti; derefter
besøgte han Dresden og Berlin. Han studerede flittig under
Rejsen og optraadte selv dels som Violinist, dels som Orkesterdirigent
med meget Bifald. Som vel anset Musiker kunde han nu aspirere
til en bedre Stilling end den beskedne Plads, han hidtil
havde beklædt, og ved Hartmanns Fratræden blev han 1792 ansat
som Koncertmester, hvorfra han 1818 steg til Musikdirektør efter
Kunzens Død. Her fandt han sin rette Plads; han arbejdede med
Iver og Held paa at hæve Kapellet og var upaatvivlelig en
betydelig Orkesterdirigent.
Ogsaa uden for Theatret var han meget virksom og spillede
en fremtrædende Rolle i Datidens Musikliv. Allerede 1780 gaves
under hans Anførsel den første Klubkoncert i «Kongens Klub», og
S. indlagde sig ved denne Lejlighed Fortjenesten af at indføre
Haydns Værker i den kjøbenhavnske Musikverden. Ellers var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
