Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Carl Henrik, f. 1836, Theolog og æsthetisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fader var ovfr. nævnte Professor Carl Emil S. Sin Moder mistede
han allerede i sit 9. Aar; hun omtales som en sjælden Kvinde
med rig Begavelse baade paa Aand og Hjærte. S. blev Student
1854 fra Metropolitanskolen og i Juni 1859 theologisk Kandidat
med i. Karakter med Udmærkelse. Allerede forinden (1857) havde
hans Besvarelse af Universitetets theologiske Prisspørgsmaal vundet
et Accessit. Efter sin Embedsexamen studerede S. navnlig Søren
Kierkegaard, Schleiermacher og Richard Rothe og førtes derved til
at skrive en Afhandling «Om det sædeliges Begreb» (i «Theol.
Tidsskr.» 1859). I Sommeren 1860 tiltraadte han sin første store
Udenlandsrejse, som strakte sig over 3 Aar indtil Okt. 1863, kun
afbrudt af et Besøg i Hjemmet i Sommeren 1862. Efter et Ophold
i Strasburg besøgte han Grækenland og Ægypten og tilbragte et
Par Maaneder i Palæstina og Syrien, senere skildret i Skriftet
«En Pilegrimsfærd i det hellige Land» (1876). Fra Palæstina
fortsattes Rejsen over Smyrna, Konstantinopel og Miinchen til
Universiteterne i Schweits. Derpaa tilbragte han efter et Ophold i
Er-langen, hvor den Gang Professorerne Thomasius, Hofmann, Herzog
og Ebrard virkede, Vinteren 1861 i Rom og besøgte fremdeles
Holland, Frankrig, England og Skotland 1862-63. Som litterære
Frugter af denne Rejse maa end videre nævnes: «Breve fra
Holland» (1864), Afhandlingen «Universitetslivet i Oxford og
Cambridge» (i «Nord. Univers.-Tidsskr.» 1864) og en større
Rejsebeskrivelse: «Grækenland» (1866).
Efter sin Hjemkomst overtog S. i Maj 1864 Redaktionen af
«Evangelisk Ugeskrift», fra 1865 kaldet «Ugeblad for den danske
Folkekirke», hvori han under Hævdelsen af Folkekirkens Interesser
navnlig polemiserede imod den fremtrængende Grundtvigianisme.
I Sommeren 1865 foretog han en større Rejse gjennem Norge,
beskrevet i «En Sommer i Norge» (1867), tog Licentiatgraden i Dec.
s. A. med en Afhandling om «Den nyere hollandske Theologi»,
holdt Forelæsninger som Privatdocent og blev, efter at have sejret
i en Konkurrence med 6 andre, i Jan. 1867 ansat ved Universitetet
som midlertidig Docent i kristelig Ethik. I Efteraaret 1869 holdt han
en Række Forelæsninger i Christiania. 16. April 1870 blev han
udnævnt til Professor ordinarius i Theologi. 2 Aar forud (28. Maj)
havde han ægtet Elisabeth Maria Tuxen (f. 9. Febr. 1842), Datter
af Direktør for Orlogsværftet N. E. T. Han fortsatte Udgivelsen
af «Ugeblad for den danske Folkekirke», som udvidedes til «Dansk
Tidsskrift for Kirke- og Folkeliv, Litteratur og Kunst» (1868-70)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>