- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
97

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skandinaviske Bevægelse. Den store Gunst, han stod i hos Kongen
og Grevinde Danner, bevirkede, at han af og til satte sig ud
over det skyldige Hensyn til sine Kolleger i Kabinettet. Efter
at et kongl. Reskript havde bestemt, at Grevinden skulde
indføres i Statskalenderen som Kongens morganatiske Gemalinde,
gjorde S. som Udenrigsminister Skridt for, at det fremmede
Diplomati herefter skulde behandle hende som officiel Personlighed.
Hans Bestræbelser i den Retning, af hvilke de øvrige Ministre
naturligvis ikke følte sig tiltalte, bleve dog frugtesløse. I Sept.
1856 stillede S. endog i Statsraadet Forslag om Apanage til
Grevinden, hvad der opbragte hans Kolleger saaledes, at de truede
med at demissionere. Kongen gav S. det Hverv at danne et nyt
Ministerium; men han formaaede det ikke. Andræ rekonstruerede
da 18. Okt. 1856 Kabinettet, hvori S. beholdt sine hidtil hafte
Portefeuiller. S.s antiskandinaviske Holdning fremkaldte, som ovenfor
berørt, en ny Krise. Over for Kronprins Carl af Sverige-Norge
havde han allerede under dennes Besøg her i Sept. 1856
forsikret, at Skandinavismen kun hyldedes af nogle Studenter i
Kjøbenhavn. Da S. mente, at denne Bevægelse var faretruende for
Bevarelsen af det danske Monarkis Integritet, sendte han paa egen
Haand, uden Kollegernes Samtykke, 20. Febr. 1857 Gesandterne
en Rundskrivelse, livori han protesterede mod Skandinavismen og
tillod sig den dristige Ytring, at den svensk-norske Regerings
Holdning over for denne næppe var korrekt. Herimod nedlagde
Kabinettet i Stockholm Indsigelse. Da nu S. ved Forelæggelsen af
diplomatiske Aktstykker for Rigsraadet angaaende Oresundstoldens
Afløsning var gaaet videre, end hans Kolleger havde haft Grund
til at vente, gjorde denne selvraadige Adfærd Krisen akut.
Ministrene indgave deres Demission, og S. traadte selv tilbage 17.
April 1857, efter at han forgjæves havde søgt at danne et nyt Kabinet.

S., som 1854 var bleven Elefantridder, udnævntes 1857 igjen
til Landdrost i Pinneberg og var fremdeles Gjenstand for Kongens
særlige Bevaagenhed og Naade. Hans Rolle i Rigsraadet 1858 var
kun af underordnet Betydning. I Dec. 1861 konstitueredes S.
tillige som Overpræsident i Altona, men han fjærnedes fra sine
Embeder af de tyske Forbundskommissærer i Dec. 1863. Han døde
i Kjøbenhavn 1. Jan. 1874. S. havde 1827 ægtet Sarah Margrethe
Markoe (f. 1806 i Vestindien, d. 1876 i Slesvig).

Erslew, Forf. Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.

A. Thorsøe.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free