Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scheibe, Johan Adolph, 1708-76, Komponist og musikalsk Forfatter - Scheidt, Christian Ludvig, 1709-61, Retslærd og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forbilleder for senere Værker af lignende Art. En langt mere
vækkende og befrugtende Indflydelse udøvede han dog gjennem sine
Skrifter, som behandle en Mængde vigtige musikalske Spørgsmaal
og ved deres Rigdom paa nye Tanker og klare, om end noget
vidtløftige, Fremstilling indtage en høj Plads i det 18. Aarhundredes
musikalske Litteratur. Som Komponist var han ikke uden Følelse,
hvorimod det skortede ham paa Fantasi og umiddelbar Inspiration.
De sidste Aar af sit Liv syslede han med et stort anlagt Værk
om Kompositionen, hvoraf kun i. Bind udkom (1773). S. døde
22. April 1776, hans Hustru 24. Avg. 1781.
Mattheson, Grundlage einer Ehrenpforte (1740).
Allg. Deutsche Biographie XXX.
Nyerup, Lit. Lex.
Nationaltid. 8. Jan. ff. 1883.
Musikforeningens Festskrift I.
V. C. Ravn.
Scheidt, Christian Ludvig, 1709-61, Retslærd og Historiker.
Denne «skikkelige og lærde Mand», som N. M. Petersen kalder
ham, var født 26. Sept. 1709 i Waldenburg i Tyskland, hvor hans
Fader var Amtmand og Raad i Greverne af Hohenlohes Tjeneste.
Efter Skolegang i Oehringen studerede S. i Altorf og Strasburg.
Siden blev han Hovmester for unge Adelsmænd under deres
Studier i Halle og Gøttingen. Paa førstnævnte Sted blev han saa
stærkt religiøst paavirket, at hele hans følgende Liv bar Præg deraf,
paa sidstnævnte bestemtes hans videnskabelige Retning, hvis
Hovedpræg var en grundig, kritisk Granskning, i Smag med den, Hans
Gram hos os udfoldede. 1737 tog han den juridiske Doktorgrad i
Gøttingen og blev ikke længe efter extraordinær Professor i det
juridiske Fakultet sammesteds. 1739 (med antedateret Bestalling af
14. Juli 1738) kaldedes han efter Anbefaling af Grev Stolberg-Wernigerode
til «Professor juris civilis et patriæ» ved Kjøbenhavns
Universitet og tillige – og det var vel Hovedsagen, hvorfor han
indkaldtes, da han foreløbig var ganske ubekjendt med dansk Ret
og ikke forstod Sproget – til Lærer for Kronprins Frederik (V).
Efter Hojers snart paafølgende Død blev han dog Professor i Stats-,
Natur- og Folkeret samt i Moralfilosofi, hvilket laa bedre for ham.
Sin kongelige Lærlings Yndest vandt han vel ikke, hvortil hans
uanselige Ydre skal have bidraget, da han var lille og forvoxet;
derimod lykkedes det ham at vinde en ret anset Position paa det
videnskabelige Omraade, hvortil bidrog, at han snart levede sig
ind i danske Forhold, saa han allerede 1740 ytrede til en Ven, at
han bar et dansk Sind i et tysk Legeme, Da han tidlig (1742?)
optoges i det nys oprettede Videnskabernes Selskab, leverede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
