Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schierbeck, Peter Christian, 1835-65, Billedhugger - Schjermann, Hans, 1728-96, Sorenskriver, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
selvstændige Arbejde udstillede han i 1859; det var en nydelig
Vandspringsfigur, «Dreng med Hyldesprøjte»; Aaret derpaa kom Gruppen
«Badende Drenge» og i 1861 foruden et Relief, «Vale, som vender
tilbage til Asgaard efter at have dræbt Høder», Gruppen «Patroclus
hjælper den Saarede Eurypylus», der lønnedes med Akademiets
mindre Guldmedaille; hans sidst udstillede Arbejde var et Udkast
til en Medaille for musikalsk Komposition (1863). I 1863 rejste S.,
der ved disse og andre, ikke udstillede, Værker havde tildraget
sig Opmærksomhed som en ualmindelig fintfølende og fantasifuld
Kunstner, med Akademiets Stipendium til Rom, hvor han strax
tog fat paa Arbejdet, men des værre kun fik lidet fuldendt –
særlig den smukke Gruppe «En Fisker, som trækker sit Net i
Land, faar Hjælp af sin lille Søn» –, hemmet, som han var, af
en hurtig tiltagende Lungetuberkulose, der 8. Okt. 1865 gjorde
Ende paa hans Liv. I Nationalmusæet er S. repræsenteret ved et
i Marmor udført Exemplar af hans «Badende Drenge».
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Sigurd Müller.
Schjermann, Hans, 1728-96, Sorenskriver, Forfatter,
er født i Ølsemagle Sogn og Søn af Sognets Degn Christen S.
Han deponerede 1749 fra Roskilde Skole, var 1756 Alumnus paa
Kommunitetet og derpaa i flere Aar Huslærer i et Par adelige
Familier. I 1765 tog han dansk-juridisk Examen og blev s. A.
Sorenskriver i Tune og Onsø samt Raadmand i Frederiksstad,
hvorfra han 1778 forflyttedes til Solør og Odalens Sorenskriveri, ved
hvilken Lejlighed Stiftamtmand Levetzau giver ham det Skudsmaal,
at det er bekjendt over hele Stiftet, at han «er en af de vittigste
Mænd, som findes her, og hans Redelighed kan paa ingen Maade
sættes i Tvivl». Selv paaberaaber han sig sine Bestræbelser for
Fædrenesprogets og Poesiens Ære. Han udgav nemlig, medens
han opholdt sig i Kjøbenhavn, dels nogle originale Digte, dels
Oversættelser (saaledes Voltaires «Merope»), der synes at have
vakt nogen Opmærksomhed i Samtiden, men for øvrigt ikke have
synderlig Betydning. Han afgik ved Døden 26. April 1796 og
havde været 2 Gange gift, 1. med Catharina f. Blehr, 2. (19.
Maj 1783) med Elisabeth Sophia f. Steen (f. i Ringsaker 1756,
d. 8. Avg. 1792), Datter af Lars Nielsen S. og Ingeborg Cathrine f.
Ancher.
Nyerup, Lit. Lex.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
