Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Carl Greve, 1724-82, Handelsmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bernstorff var, og ligesom dennes Ledelse af den ydre Politik godt
faldt i Traad med den Iver, han selv viste for at udvikle Handelen,
saaledes samstemmede han ogsaa fuldt med Bernstorffs Politik,
hvad det gottorpske Spørgsmaal angik, og han kom paa en Maade
til at virke paa det politiske Omraade, da han var Medunderhandler
ved et Forlig, der 27. Maj 1768 blev sluttet imellem
Hamborg paa den ene Side, Danmark og Gottorp paa den anden.
Under de mangfoldige Berøringer, hvori han ved sin
forskjelligartede Virksomhed kom med Christian VII – han var ogsaa
med paa dennes Udenlandsrejse 1768 –, vandt han en ret betydelig
Indflydelse hos denne. Dette hang vistnok for en ikke ringe
Del sammen med, at Kongen havde en meget stor Respekt for
hans finansielle Visdom, og han tilkaldte ham derfor ogsaa ved
Overvejelser, der fandt Sted om, hvor meget der kunde kostes paa
Hæren; men S. forstod aabenbart tillige ganske anderledes personlig
at imponere Kongen, end Bernstorff nogen Sinde formaaede,
og det var saaledes ham, der maatte til for at faa Kongen i
Begyndelsen af 1768 til at sende den berygtede Støvlet-Cathrine bort
fra Kjøbenhavn. Men for øvrigt var S.s Stilling i det hele ikke
alene et Vidnesbyrd om den Magt, en energisk og paa sit Omraade
genial Mand kunde udøve, men ogsaa om Pengenes Betydning;
thi den hvilede i ikke ringe Grad paa, at han var den rige
Bankier og Kjøbmand, og der fremkom derved det i og for sig
besynderlige og lidet heldige Forhold, at den samme Mand, der
skulde give Raad som Finansembedsmand, tillige tjente Penge som
Bankier for Staten og som Laangiver til den. Naar Fjender have
sigtet ham saa omtrent for at have plyndret Statskassen for at mele
sin egen Kage, er det Bagvaskelser; men at han nyttede sin
officielle Stilling til Gavn for sig som Kjøbmand, vil umulig kunne
nægtes, og dette tog sig ikke altid heldig ud.
Midt under hans stedse stigende Indflydelse kom Struenseetiden.
Det var Mændene af hans Kreds, der nu bleve styrtede,
og man skulde da have troet, at det var gaaet ham paa samme
Maade; men det skete ikke. De nye Magthavere havde nemlig
foreløbig god Brug for ham, og han fra sin Side var alt andet
end Følelsespolitiker. Saaledes som han i det mindste fremstillede
Forholdet for politiske Venner, mente han at have at vælge
imellem at bryde alle sine Forbindelser med Staten og forlade dens
Tjeneste eller at begive sig til Hoffet for at se, hvorledes man der
vilde stille sig til ham og saa vidt det stod til ham, frelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
