Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Ernst Greve, 1747-1831, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
taknemmelige for, at han havde holdt fuldstændigt Opgjør med
Fortiden. «Det er vanskeligt», ytrer S. selv, «at fælde en retfærdig
Dom over den, der fører et Fartøj i Storm, og som maa kaste en
Del af den ham betroede Ladning i Bølgerne. Ene den lykkelige,
den sejrende, bliver retfærdiggjort her paa Jorden.»
S. afskedigedes 6. Dec. 1813 som Minister, men beholdt sit
Sæde i Statsraadet og (indtil 1816) i Flnanskommissionen, af hvilken
han fra 1787 af havde været Medlem. Frederik VI skrev til S.:
«Finanserne ere gaaede tilbage ved Tidsomstændighederne, vist
ikke ved Deres Skyld, De har haft den sjældne Højmodighed
hellere at opofre Dem selv end at lade Statens Finanser falde.»
Under N. Rosenkrantz’ Fraværelse paa Kongressen i Wien fra
Sept. 1814 til Juni 1815 fungerede S. som Chef for det udenlandske
Departement og ligesaa efter hans Død fra 1824 til sin egen
dødelige Afgang. Da Joachim Bernstorffs Forhandlinger i London for
at bevare Foreningen med Norge afbrødes i Maj 1813 uden Resultat,
opfordrede Prins Christian Frederik Kongen til at udsende S.
som den eneste, der med højere Overblik kjendte England og
Englænderne nøjere. Frederik VI optog dog ikke Prinsens Tanke.
Under de Forhandlinger, der førte til Kieler-Freden, lykkedes det
S. at bevare vore nordlige Bilande for den danske Krone. Hans
Gjenindtræden i den aktive Statstjeneste i en Alder af 77 Aar
opflammede paa ny hans svigtende Livsmod, og med usvækket
Aandskraft og Iver arbejdede han ufortrødent videre til sin sidste
Livsdag, 9. Febr. 1831.
Samtiden har givet S. et saa enstemmig hædrende og skjønt
Eftermæle, som kun er blevet faa af Danmarks Stormænd til Del.
Oehlenschläger har sat ham et blivende Minde i sit stemningsrige
Digt. H. C. Ørsted fremhæver i sin prægtige Mindetale, holdt
over S. i Videnskabernes Selskab, «den Hjærtets Renhed, den
Barnlighed og Tiltro til Menneskene, han aldrig gav Slip paa».
Jens Møller skrev i «Litteraturtidende» en varmtfølt Nekrolog over
den hedengangne Statsmand. «Aldrig», siger Rist, «har jeg kjendt
et renere Sind, en mere barnlig Sjæl, en ædlere Aand.» Niebuhr
priser hans Fordomsfrihed og Konsekvens, hans store Aand og
uendelig milde og blide Sind. «Jeg beundrer dette overordentlige
Menneske jo længere jo mere», skriver Gierlew, «denne dybe
Granskeraand, forenet med en glødende, ungdommelig Fantasi; en
herlig, lysende Guddomsstraale maa være trængt dybt ned i denne
Sjæl, der er hævet over den menneskelige Aands sædvanlige Lod.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
