- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
164

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schjøtt, Frederik Viggo Erik Frisenberg Thorup, 1839-98, Præst - Schiøtt, Heinrich August Georg, 1823-95, Portrætmaler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 307.
Den indre Missions Tid. 1898, Nr. 43.

Fr. Nielsen.


Schiøtt, Heinrich August Georg, 1823-95, Portrætmaler,
var født i Helsingør 17. Dec. 1823 som Søn af Toldforvalter og
Kammerraad Heinrich Erpecum S. og Anna Sophie Marie f. Fleron.
Efter sin Konfirmation blev Aug. S. sat i Malerlære i Kjøbenhavn
og kom nogle Aar derefter ind paa Kunstakademiet, hvor han
1846 vandt den lille og s. A. den store Sølvmedaille; andre
Prisbelønninger opnaaede han ikke. Sit første selvstændige Arbejde,
et Barneportræt, udstillede S. 1844, 2 Aar før han afgik fra Akademiet,
og derpaa fulgte i næsten uafbrudt Rækkefølge en Mangfoldighed
af Portrætter, de fleste Aar mindst 6 eller 8; i alt har han
paa Charlottenborg udstillet over 150 Saadanne, deriblandt ikke faa
af kongelige og andre kjendte Personer, saaledes Dronning
Caroline Amalie (3 Gange), Arveprins Ferdinand og Arveprinsesse
Caroline, Prins Christian af Danmark (Kong Christian IX) og dennes
Børn, Baron C. F. A. B. Blixen-Finecke, Gehejmeraad F. Tillisch,
General G. C. v. Krogh, Etatsraad C. A. Broberg og Historiemaleren
J. L. Lund; paa Portrættet af denne sidste, et af hans bedste
Arbejder, blev han i 1854 optagen som Medlem af Kunstakademiet.

S. var 2 Gange gift: 1. (1850) med Enke efter Premierlieutenant
Adolf Schultz, Betty Augusta Ultima f. Søht (f. 1820 d. 1853),
Datter af praktiserende Læge H. H. S.; 2. (1855) med Mary Ann
f. Ogelvie (f. 1836 d. 1857), Adoptivdatter af Grosserer M. F. O.
Winther. Sin første Udenlandsrejse tiltraadte S. i Sommeren 1850
med Understøttelse fra Akademiet; han blev borte i 2 Aar,
studerede først en Tid lang i Paris og besøgte derpaa England og
Italien. Senere var han i Norge og paa Island og endelig i 1872-73
med det Anckerske Legat i Sydevropa, Ægypten og Palæstina;
overalt, hvor han kom frem, malede han flittig, ikke alene Studier
efter den levende Model, men ogsaa større og mindre
Landskabsbilleder.

S., der i 1866 blev titulær Professor, var i saa godt som hele
den lange Aarrække, hvori han virkede, en af sit Fædrelands mest
søgte Portrætmalere; siden Juels Dage har næppe nogen af hans
Kaldsfæller været yndet som han, særlig af Aristokratiet og det
velstaaende Bourgeoisie. Den Lykke, han gjorde, skyldte han, ved
Siden af sit glatte, udpenslende Foredrag og en vis Harmoni i
Farven, sit Greb paa tækkelig Opstilling af Modellen og sin Evne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free