Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johann Elias, 1719-49, Forfatter
 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(6. April 1745-5. April 1746), skrevet for danske om danske
Forhold, fornøjelig underholdende ved Betragtninger over, hvad han
kalder Sædelærens Smaating: den gode Smag i Omgangstone og
Selskabsliv, i Skrive- og Tænkemaade i Danmark, og udført livlig
og yndefuldt af en fin og dannet Iagttager. Med en uskyldig
Mine snærter han det pietistiske Hofs Afsky for Forlystelser, og i
Striden mellem Langebek og Pontoppidan (jvfr. X, 54) greb han
ind med en vittig Artikel, der vakte den sidstes levende Harme.
Hele hans Virksomhed i Danmark er præget af Viljen at være
dansk; Sproget havde han, som Holberg siger, i Grund udstuderet;
her har ogsaa hans Talent baaret sine modneste Frugter. Til hans
Tragedie «Canut» (1746) er Æmnet taget af den danske Historie; 
baade den og sine Lystspil skrev han med deres Opførelse paa
den danske Skueplads for Øje; Prologen «Die Langeweile» var
bestemt til i Oversættelse at aabne Theatret 1747. Skuepladsens
Gjenaabning fremkaldte hans «Gedanken zur Aufnahme des
dänischen Theaters»; her fremhæver han med Vægt, hvilken
opdragende og dannende Magt en national Skueplads har for Folket;
kun maatte man ikke blive staaende ved den lave Komedie, som
man havde – hvormed han mener Holbergs –, men gjennem
højere Skuespilarter, passende for Middelstandens og Hoffets Smag,
til sidst hæve sig til Tragedien. Maaske af Hensyn til sin
Velynder Holberg lod S. ikke Afhandlingen trykke; den kom først
frem 1764 i hans «Werke» (I-V, 1761-70).
Da der 1747 skulde ansættes Professorer ved Sorø Akademi,
foreslog Holberg S. til Professor i Historie og Statsret, men
opnaaede ikke sit Ønske. Ved A. G. Moltkes Hjælp blev han dog
i Maj 1748 Professor i nyere Historie, Statsret og Handelsvidenskab 
i Sorø med 300 Rdl.s Løn. Med sin Jærnflid satte han sig
ind i sin nye Virksomhed, fik mellem Akademisterne oprettet et
Diskussionsselskab, udkastede Planer til poetiske Arbejder og
fordybede sig i Studier af Tysklands Middelalder og Nordens Oldtid.
Hans svage Helbred taalte ikke Overanstrængelsen, en hidsig Feber
bortrev ham 13. Avg. 1749. I April 1748 havde han ægtet Johanna
Sophia Niordt (f. o. 1730 d. 22. Maj 1774).
Som dramaturgisk Forløber for Lessing brød S. theoretisk med
det franske Dramas Kunstform, men som Digter mægtede han ikke
at løsrive sig fra den. Hans fint dannede Aand har vel højnet
det tyske Skuespils yderst lave Niveau, og hans Lethed i Dialogen
og smagfulde Versbehandling kaste i hans bedste Værker Tække 
 << prev. page << föreg. sida <<      >> nästa sida >> next page >>
 
