Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Niels Frederik, 1824-91, Justitiarius i Overretten - Schlegel, Poul Elias Windtmil, 1784-1849, Læge - Schleiden, Christian, 1777-1833, Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efter den danske Lovgivning» (1868), et Arbejde af stor praktisk
Betydning, indtil Æmnet i 1872 og 1874 blev undergivet ny
Lovordning. – Et Hovedtræk i S.s Karakter var en energisk
Optimisme. Det var med lyst Blik paa Livet og Menneskene og med
den Styrke, dette giver, at han lagde al sin Evne og Flid i de
ham betroede offentlige Hverv og privat udviste en usædvanlig
Hjælpsomhed i Raad og Daad.
Illustr. Tid. XXXII, Nr. 24.
Wulff, Den danske Rigsdag.
Jul Lassen.
Schlegel, Poul Elias Windtmil, 1784-1849, Læge, fødtes
6. Avg. 1784 i Kjøbenhavn som Broder til ovfr. nævnte
Generallieutenant Carl Otto Emil S., dimitteredes 1803 fra Frue
Latinskole til Universitetet og tog 1809 Examen. ved det kirurgiske
Akademi. S. A. blev han Bataillonskirurg i Kjøbenhavn, 1810 med
Gage som virkelig Regimentskirurg, og fungerede 1813-14 som
Overlæge ved Felthospitalerne i Frederiksborg. Afskediget herfra
udnævntes han 1814 til Garnisonskirurg i Christianssted paa St.
Croix, hvor han i den følgende Tid oftere havde langvarig
Konstitution som Landfysikus og vandt ikke ringe Anerkjendelse som
en dygtig Embedslæge, hvad der ogsaa gav sig Udtryk i, at han
1820 blev korresponderende Medlem af det kongl. medicinske
Selskab. Entlediget 1845 tog han Ophold i Kjøbenhavn, hvor han
døde 2. Dec. 1849. 1811 havde han ægtet Dorothea Marie
Neergaard, Datter af Forpagter Sigvard Thomas Petersen N. – Under
sit Ophold i Frederiksborg vandt han en vis medicinsk
Navnkundighed ved, for første Gang i Danmark, at udføre virkeligt
Kejsersnit, og ogsaa paa St. Croix udførte han senere (1821) samme
Operation. Tilfældene har han meddelt i «Bibl. f. Læger».
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Bibl. f. Læger 3. R. VII, 222.
Selmer, Nekrolog. Saml. II, 458 ff.
Jul. Petersen.
Schleiden, Christian, 1777-1833, Godsejer, Søn af Matthias
Jacob S. til Lillehorn ved Læk (d. 1802) og Anna Maria f.
Langheim (f. 1744 d. 21. Marts 1818), var født 27. Juni 1777 paa
Lillehorn. Han begyndte som Kjøbmand i Malaga, men blev paa
Grund af Krigsbegivenhederne 1807 nødt til at opgive sin
Forretning og bosatte sig i Bremen, hvorfra han drev en storartet
Smughandel paa Helgoland, der i et Aars Tid indbragte ham 200000
Rdl., saaledes at han 1811 kunde kjøbe Godset Ascheberg ved
Pløen for 265000 Rdl. Som ærlig Patriot skrev han her 1815 «Das
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>