Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schleppegrell, Frederik Adolph, 1792-1850, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det, at S., besjælet af de samme Følelser som hans 2 Regimentskammerater
og nære Venner Olaf Rye og Hans Helgesen, traadte
ud af den norske Hærs Rækker og for bestandig forlod Fødelandet.
For at faa Ansættelse andensteds henvendte de 3 unge norske
Officerer sig til deres forrige Konge, nu igjen Prins Christian
Frederik; og da kort efter Napoleons Tilbagekomst fra Elba paa ny
satte Evropa i Flammer, fik de ved Prinsens Mellemkomst Plads i
den preussiske Hær under Bliicher. Til deres bitre Skuffelse kom
de dog ikke til at tage Del i de store Krigsbegivenheder, kun i
et Par Smaafæstningers Belejring; saa var Krigen atter omme, og
de maatte forlade den preussiske Tjeneste. Men de 3 Vaabenfæller
havde faaet Løfte om Ansættelse i den danske Hær med
Bibeholdelse af deres Anciennitet; endnu en kort Tid fulgtes de
derfor ad ved det Auxiliærkorps, som under Prins Frederik af
Hessen stod i Frankrig; saa skiltes deres Veje, indtil Krigen en
hel Menneskealder senere atter førte dem sammen. Helgesen, der
strax var paa det rene med, at han ikke egnede sig for
Fredstjenesten, forlod den militære Løbebane. Rye, der saa sin
Ungdoms Drømme om krigerske Æventyr og Bedrifter briste, bøjede
sig vel under Forholdene, men følte sig aldrig ret tilfreds ved
Garnisonslivet i Rensborg. S. endelig, der havde en for sin Tid
ualmindelig klar Forstaaelse af, at Fredsøvelserne skulle være en
Forberedelse til Krigens Gjerning, vedblev at være Soldat med Liv
og Lyst; født i Norge, men ikke af norske Forældre, fandt han
sig ogsaa hurtig og let til rette i Danmark, om han end trofast
bevarede Kjærligheden til sit Fødeland.
I Foraaret 1816 kom S. her til. 3. jyske Infanteriregiment,
hvorved han var ble ven ansat, garnisonerede den Gang i
Kjøbenhavn, men blev 1819 forlagt til Aalborg. Da S. ikke havde faaet
sit Ønske opfyldt at blive «videnskabelig militær», kastede han sig
med hele den ham iboende Energi og med afgjort Held over den
praktiske Tjeneste. 1819 fik han Kapitajns Karakter «som en
Undtagelse fra den almindelige Regel» og med den Begrundelse,
at han «ved enhver Lejlighed udmærker sig ved Duelighed og
Tjenstiver og derfor bliver anbefalet af alle hans foresatte, fordi
han ofte har gjort mere end, hvad strikte er hans Pligt at gjøre».
1828 blev han Chef for Regimentets Jægerkompagni, og da han 2
Aar efter havde præsenteret dette for Frederik VI, gav Kongen i
en Parolbefaling sin Tilfredshed til Kjende med, at uagtet S. havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
