- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
238

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Schmieden, Lorentz Nicolai Kafen, 1733-1814, Vicelandkansler - Schmiegelow, Ernst Carl, f. 1856, Læge - Schmiegelow, Ernst Carl August, 1826-88, Malermester

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vicelandkansler i Slesvig. 1801 blev Krück (IX, 571) foretrukket for
ham ved Besættelsen af Landkanslerposten, og v. S. udnævntes til
Amtmand over Hütten og Stapelholm med Bibeholdelse af sine
Funktioner ved Landretten. 1803 blev han hvid Ridder. 1809
nedlagde han sin Amtmandspost og døde 1. Nov. 1814. Han
ægtede 1765 Friedrike Sophie Piper (f. 8. Juni 1741 i Tønder, f 4.
Okt. 1823 i Slesvig), Datter af Etatsraad Anton Friedrich P. til
Hohenlied og Ida Birgitte f. Voltelen.

O. Mallings Saml. af Danebrogsridderes Biografier (Rigsark.).

Louis Bobé.


Schmiegelow, Ernst Carl, f. 1856, Læge, er en Søn af
Skibskapitajn Christian Carl Ernst S. og Marie Dorothea f. Skeel.
Han fødtes i Rønne 13. Okt. 1856, blev 1873 Student fra det v.
Westenske Institut i Kjøbenhavn, tog Lægeexamen 1879 og kastede
sig over anatomiske Studier, hvoraf fremgik hans Doktordisputats
(1882). Derefter studerede han i Udlandet Øre-, Næse- og
Halssygdomme og oprettede 1883 en Klinik for disse Sygdomme,
ligesom han samtidig paa Kommunehospitalet, hvor han fungerede som
Kandidat, fik oprettet en Poliklinik. 1884 overtog han som en af
Stifterne af Poliklinikken for ubemidlede Lægestillingen ved den
indrettede Afdeling for Øre-, Næse- og Halssygdomme. Fra 1887
var han Medredaktør af «Medicinsk Aarsskrifb for sin Specialitets
Vedkommende og blev ogsaa Medarbejder ved flere udenlandske
Specialtidsskrifter. 1898 udnævntes han til Leder af den
nyoprettede otolaryngologiske Klinik paa Frederiks Hospital. Foruden
talrige Tidsskriftsafhandlinger paa sin Specialitets Omraade har han
publiceret som særskilte Skrifter: «Den kroniske Mellemøresuppuration»
(1886), «Asthma i dens Forhold til Næsesygdomme» (1889)
og «Ørets Sygdomme, fremstillede for Læger og studerende» (1893;
2. forøg. Udg. 1900). – 1884 ægtede han Dagmar Marie Ohlsen,
Datter af Konsul, Proprietær Lauritz Christian O.

Carøe og Selmer, Den danske Lægestand, 6. Udg.

Jul. Petersen.


Schmiegelow, Ernst Carl August, 1826-88, Malermester,
er født 27. Febr. 1826 paa Fuirendal; hans Fader, Joachim
Friedrich S. (f 1830), var Læge paa Holsteinborg, Moderen var
Annemathea Edebolt f. Bødtker. Efter sin Konfirmation blev S. sat i
Malerlære i Kjøbenhavn. 1846 blev han Svend, og nu gik det til
Udlandet; men i 1848 kom han fra Wien tilbage for som frivillig
at deltage i den udbrudte Krig. 1853 etablerede han sig som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free