Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schnack, Johan Gustav Frederik, f. 1839, Officer, Krigsminister - Schneekloth, Hans, 1812-82, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under de Overvejelser og Arbejder, der stode i Forbindelse med
Kjøbenhavns Befæstning, ligesom han som Krigsministeriets delegerede
indtraadte i den under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
nedsatte Kommission til Udarbejdelse af Forslag til
Ordningen af Forholdet mellem Staten og Kjøbenhavns Kommune
med Hensyn til Byens Fælleder samt om Afgivelse af Grund til et
nyt Frederiks Hospital og til Overvejelse og Undersøgelse af de
Spørgsmaal, der angik Iværksættelsen af forskjellige fra Regeringens
Side paatænkte Byggeforetagender (Frederiks Hospital og Kaserner
for Gardehusarregimentet og Ingeniørregimentet). Som Departementschef
udnævntes han i 1889 til Oberstlieutenant og i 1895 til Oberst.
25. April 1896 afløste S. Generallieutenant Thomsen som Krigsminister
i Ministeriet Reedtz-Thott og virkede som saadan, indtil
dette Ministerium 23. Maj 1897 trak sig tilbage. Det var lykkedes
ham at gjennemføre Loven af 22. Marts 1897 om Ordningen af
Hærens Forplejningskorps. I Jan. 1898 blev S. ansat som Chef
for 1. Artilleriregiment, og han deltog fra Maj til Juli 1899 som
den danske Regerings militære delegerede i Fredskonferencen i
Haag. Kort efter Hjemkomsten her fra udnævntes han atter til
Krigsminister (28. Avg.), i Ministeriet Hørring, og overgik efter dets
Afgang i April 1900 i samme Egenskab i Ministeriet Sehested; som
saadan gjennemførte han Loven af 7. April 1900 om Opførelsen af
et Epidemihospital for Hær og Flaade i Kjøbenhavn, og s. A.
udnævntes han til Generalmajor.
S., som i 1892 blev Kommandør af Danebrog af 2. og i 1897
af 1. Grad, har i sine Lieutenantsdage oversat flere af Fritz Reuters
Romaner paa Dansk, ligesom han ogsaa har været Medlem af
Bestyrelsen for Kolind Sunds Aktieforetagende. — 29. Maj 1867 blev
han gift med Julie Louise Clara Tenge, Datter af Præsident
Christian T. i den storhertugelig oldenborgske Appellationsret. Efter
hendes Død, 5. April 1876, blev han 30. Sept. 1880 gift med
Mathilde Elise Henriette Groningen, Datter af Dr. med. Carl G. i
Brahe (Storhertugdømmet Oldenborg).
Illustr. Tid. XXXVII, Nr. 31.
P. N. Nieuwenhuis.
Schneekloth, Hans, 1812—82, Skolemand, blev født 19. Juni
1812 i Mühbrock, Bordesholm Amt i Holsten. Han var Søn af
Indsidder Claus Schaatbøll og Margarethe f. Ruser. Hjemmet var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>