Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Schouboe, Oluf Borch, 1777-1844, norsk Statsraad - de Schouboe, Ulrik Frederik Anton, 1782-1863, norsk Statssekretær - Schousboe, August Frederik (Fritz) Alexander, 1857-98, Pianovirtuos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. ægtede 6. Jan. 1799 Frederikke Christine Dorothea v. Munthe af
Morgenstierne (f. 1773 d. 1835), Datter af Stiftamtmand Caspar
Wilhelm v. M. af M. (XI, 547).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Y. Nielsen, Norges Hist. efter 1814 III.
J. H. Vogts Optegnelser 1784—1846.
Yngvar Nielsen.
de Schouboe, Ulrik Frederik Anton, 1782—1863, norsk
Statssekretær, foregaaendes Broder, var født i Bergen 5. Juni 1782,
blev Student 1801 og juridisk Kandidat 1804, hvorefter han fra 1807
i nogle Aar beklædte forskjellige underordnede Stillinger i danske
Kancelli og i 1809 udnævntes til Hofjunker samt 1811 til
Kammerjunker. I 1810 blev han konstit. Assessor i Kjøbenhavns Søret og
kom 2 Aar senere til Norge, hvor han udnævntes til sin Broders
Efterfølger som Amtmand i Stavanger Amt, hvorfra han 1814
forflyttedes til Lister og Mandals Amt; dette Amt byttede han i 1815
med Broderen og overtog da selv Nedenæs og Raabyggelagets Amt,
hvor han forblev, indtil han 17. Jan. 1837 udnævntes til Statssekretær
og dermed forflyttedes til Christiania. I denne Stilling stod
han længe, og i de senere Aar klagedes der over, at den gamle
Mand ikke længere kunde vise den tilstrækkelige Nøjagtighed ved
Udfærdigelsen af de under Statssekretariatet henhørende
Expeditioner. Han fik da Anmodning om at indlevere sin Ansøgning om
Afsked, hvilken han erholdt 31. Avg. 1859. Han døde i Christiania
18. Dec. 1863. S. ægtede i 18^2 en Søster af sin Broders Hustru,
Ottilie Christopherine Jacobine v. Munthe af Morgenstierne (f. 1787
d. 1829).
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.
Yngvar Nielsen.
Schousboe, August Frederik (Fritz) Alexander, 1857—98,
Pianovirtuos. F. S., født 11. April 1857 i Ribe, var Søn af
derværende Sognepræst Vilhelm Carl S. og dennes 2. Hustru, Sophie
Marie Rosa f. Cohn. Musikalsk anlagt blev han tidlig en af Edm.
Neuperts (XII, 187) flinkeste Elever og udmærkede sig, knap 16
Aar gammel, paa en offentlig Elevkoncert ved sin tekniske
Bravour. 1874—76 gjennemgik han Kjøbenhavns Musikkonservatorium
og gav i Nov. 1880 selv en Koncert, hvor ikke blot hans
virtuosmæssige Teknik, men ogsaa hans Foredragsevne vakte Opmærksomhed.
1882 rejste han for det Anckerske Legat, og da han 1883
fik en god Ansættelse ved Scharwenkas Konservatorium i Berlin,
ægtede han sin Lærers Søster Hermanda Neupert. Fra samme
Aar var han, med Undtagelse af nogle Besøg i Hjemmet, bosat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>