- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
273

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schousboe, Vilhelm Carl, 1841-1900, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1870-74, og senere 1877, var han Lejrpræst ved Hald. Hans Gjerning
blandt Soldaterne vandt almindelig Paaskjønnelse; han forstod
at tale jævnt og naturlig til dem om de højeste Spørgsmaal, og
hans djærve og kjærnesunde Personlighed banede Vej for hans Ord.

1875 blev han kaldet til resid. Kapellan ved Garnisonskirken
i Kjøbenhavn, ved N. G. Blædels Side, og efter Blædels Død (1879)
blev han Garnisonsmenighedens Sognepræst. I Hovedstaden
samlede han mange om sin Prædikestol, og han tog tillige flittig Del
i den indre Missions forskjellige Arbejder, navnlig i Søndagsskolens
Gjerning og i Arbejdet for Ynglingeforeningen. 1879 blev han
Medlem af Bestyrelsen for Kirkelig Forening for indre Mission i
Kjøbenhavn, og Ynglingesagen var i adskillige Aar lagt i hans
Haand. Ved et lille Skrift, «Om vore Dages kristelige Foreninger
for unge Mænd» (1886), søgte han i videre Kredse at vække
Interesse for de unges Sag, og Arbejdet blandt dem lykkedes godt;
derfor var han selvskreven til at lægge Grundstenen til de unges
Bygning (1898). Han var ogsaa Medlem af den Komité, der samlede
de første Udgaver af Forslaget til «Salmebog for Kirke og Hjem».

1888, da P. E. Lind nedlagde Bispestaven, blev S. hans
Efterfølger som Biskop over Aalborg Stift, og derved aabnedes der
ham en ny Virkekreds. Hans venlige og ægte danske Natur vandt ham
strax mange Venner baade i Stiftsbyen og uden for den, og han
stræbte med Held at gjøre Ret og Skjel til alle Sider i det
aandelig bevægede Stift, hvor Bølgerne ikke sjælden kunde gaa højt.
Som Visitator var han nidkjær og omhyggelig, og han virkede med
stor Dygtighed for at faa de store Sogne delte, uheldige
Sogneforbindelser afløste af heldige og nye Kirker opførte. I Aalborg
By fik han de rette Kræfter satte i Bevægelse til Opførelsen af en
stor ny Sognekirke (vor Frelsers Kirke), og det Menighedshjem,
Aalborg har faaet, skyldes ogsaa for en væsentlig Del hans Energi.
Men i Slutningen af 9oerne blev den kraftige Mand mærket af en
snigende Sygdom, der 26. Febr. 1900 endte hans Dage. Som
Medlem af det kirkelige Raad har han taget Del i det liturgiske
Revisionsarbejde og i den endelige Redaktion af «Salmebog for Kirke
og Hjem». Foruden «Syv Prædikener fra Lejren ved Hald» (1875)
har han udgivet «Foredrag over de 10 Bud» (1885), en Postil
(1887-88) og flere enkelte Taler og Biografier, og til de norske
kirkelige Blade («Luthersk Kirketidende» og «Luthersk Ugeskrift») sendte
han i flere Aar Korrespondancer om de danske Kirkeforhold. –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free