Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tage dansk-juridisk Examen. Men da hin Examen blev afskaffet,
underkastede han sig 1808 den strængere Examen artium, og 1809
tog han 2. Examen.
Allerede i 13-14 Aars Alderen ytrede hans Interesse for
Naturvidenskaberne sig, i det han begyndte at høre Forelæsninger
over Zoologi og Botanik af Martin Vahl, der tog sig særlig af
ham, men døde allerede 1804; ligeledes hørte han Hornemann
og deltog i dennes og Schumachers Exkursioner. Hans Examenslæsning
gjorde naturligvis Afbræk i disse Studier, men efter at
være bleven Student optog han dem igjen, navnlig under Hornemanns
Vejledning. Da Naturstudiet syntes brødløst, og han maatte
se sig om efter noget at leve af, gav han sig til at studere Jura,
og 1811 tog han juridisk Examen samt nogle Maaneder senere den
praktiske Prøve. 1813 blev han Volontær, senere Underkancellist,
i det danske Kancelli, og tillige skaffede han sig nogen Indtægt
som juridisk Manuduktør. Han fik da Raad til atter at optage
de naturhistoriske Studier.
Netop i det 19. Aarhundredes 2 første Aartier fødtes
Plantegeografien som Videnskab; Humboldt var vendt hjem fra sin
5aarige Rejse til tropisk Amerika og havde 1805 og 1807 offentliggjort
sine første banebrydende Skrifter, der efterfulgtes af andre, og Rob.
Brown, Pyr. de Candolle, Leopold v. Buch og Wahlenberg publicerede
vigtige plantegeografiske Arbejder i forskjellig Retning. At
disse Mænd have haft stor Betydning for S.s Udvikling, er sikkert.
Men hvad der gjorde ham til Plantegeograf, var maaske især den
botaniske Rejse, som han, 23 Aar gammel (1812), foretog i Norge
sammen med den lovende, unge norske Botaniker Chr. Smith; thi
plantegeografiske Forhold træde jo ikke tydeligere og mere
interessant frem end i Bjærglande. «Nogle Aar senere», skriver han,
«udkastede jeg en Plan til en plantegeografisk Undersøgelse af
Italiens og Siciliens Vegetation» for derved at skaffe et Mellemled
mellem Humboldts Undersøgelser i Troperne og Wahlenbergs i
Polarlandene, Alperne og Karpatherne. Ved varm Anbefaling af
Hornemann fik han Rejseunderstøttelse dels fra Fonden ad usus
publicos, dels fra Universitetet og dels fra Gehejmeraad Johan
Bülow til Sanderumgaard. Et Aars Tid anvendte han til Forberedelse
til denne Rejse, og tillige disputerede han for Doktorgraden (28.
Sept. 1816). Hans Disputats, «De sedibus plantarum», handler om
det Spørgsmaal, om man skal antage, at Individerne af en Planteart,
der voxe i maaske vidt adskilte Lande, nedstamme fra et og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
