Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schroll, Johannes Zeuthen, f. 1831, Officer - Schrumpf, Augusta, 1813-1900, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Efterretningstjeneste, men udnævntes allerede i 1887 til Chef for
Generalstaben. I sin nye Stilling, hvortil hans Kundskaber og
Evner gjorde ham selvskreven, fremmede han Hærens Krigsberedskab,
afholdt forskjellige Generalstabsøvelser og lod udarbejde en
Fremstilling af Krigen 1864, medens han ved Behandlingen af de
mange foreliggende Befæstnings- og Forsvarsspørgsmaal var
Krigsministeriet til megen Støtte. Under Storfyrsttronfølger Nicolaus’
Besøg her ved Hoffet 1888 var han attacheret denne Fyrste, 1891
var han Kronprins Frederiks Stabschef, da denne ledede
Kantonnementsøvelserne paa Fyn, og 1894 fulgte han Kong Christian IX paa
Rejsen til Rusland i Anledning af Kejser Alexander III’s Bisættelse.
S., som i 1881 var bleven Kommandør af Danebrog af 2.
Grad, i 1886 af 1. Grad, og som i 1894 benaadedes med
Storkorset af samme Orden, udnævntes i Efteraaret 1896 til
Generallieutenant og kommanderende General i 2. Generalkommandodistrikt,
hvilken Stilling han dog paa Grund af, at flere Arbejder i
Generalstaben skulde afsluttes under hans Ledelse, først tiltraadte i
Forsommeren 1897. Samme Efteraar forflyttedes han til Kjøbenhavn
som kommanderende General i 1. Generalkommandodistrikt, og som
saadan stod han atter ved Kronprins Frederiks Side, da denne i
1899 stilledes i Spidsen for Øvelsesdivisionen paa Sjælland. 1901
fik han sin Afsked paa Grund af Alder med Tilkjendegivelse af
Kongens Paaskjønnelse af hans lange og udmærkede Tjeneste.
Illustr. Tid. XLI, Nr. 51.
Hver 8. Dag IV, 140 f.
Nationaltid. Nr. 8104.
P. N. Nieuwenhuis.
Schrumpf, Augusta, 1813-1900, Skuespillerinde, Datter af
Konsumtionskasserer i Kjøbenhavn Halvor Smith (f. i Christiania
1770, d. 16. Jan. 1835); Moderen, Ellen Marie f. Lundgren (d. 6.
April 1859), var svensk. Datteren fødtes i Kjøbenhavn 19. Nov.
1813 og blev 7. Juli 1832 gift med Musikdirektøren ved Christiania
Theater, Holsteneren August Schrumpf, der døde sammesteds 24.
Okt. 1856 i sit 50. Aar. Hendes tidlig vakte Lyst til scenisk
Virksomhed bragte hende til allerede i 16 Aars Alderen at drage til
Christiania, hvor hun ansattes ved det nylig oprettede offentlige
Theater. Hun debuterede 21. Sept. 1829 som Rosina i Beaumarchais’
«Barberen i Sevilla», spillede derpaa et Par Aar mindre
Roller, men vakte i 1831 større Opmærksomhed som Fruen i «Ser
jer i Spejl» og Trine Rar i «Aprilsnarrene» og gik fra nu af
stadig frem til større og betydeligere Roller, saa hun gjennem en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>