Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schubart, Herman Baron, 1756-1832, Diplomat - Schubarth, Johan Ludvig, -1737, Berghauptmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Kongen af Neapel skulde bringe alle hans videre Forsøg paa
at opnaa ny diplomatisk Ansættelse til at strande. Man lod ham
beholde sin Gage, men da denne for det allermeste gik med til
Gjælds Afbetaling, maatte han blive i Danmark uden Virksomhed.
Af sine 10 øvrige Leveaar tilbragte han de 3 sidste i et fredeligt
Asyl paa Gaarden Sollerup, nær Frænderne paa Brahetrolleborg og
Arreskov, sysselsat med sit Levneds Beskrivelse. Med dette
Arbejdes Fuldendelse var hans Livskraft udtømt. Han døde 27. Jan.
1832 uden at efterlade sig Descendenter. Blandt hans mange
Plejebørn kan nævnes Herman Delong (IV, 242) og Federigo Zoëga.
Schubarts utrykte Biographie d’un vieux diplomat I-IX.
Thiele, Thorvaldsens Biographie I-II.
A. D. Jørgensen, Georg Zoëga S. 114 og 121 f.
Museum 1890, S. 257 ff.
J. Bloch.
Schubarth, Johan Ludvig, –1737, Berghauptmand, Søn af
Oberstlieutenant af Kavalleriet Valentin S. og Margrethe Kaas. Da
Kongsberg Sølvværk længe havde været drevet med Tab, havde
Christian VI ved sin Tronbestigelse mest Lyst til at sælge eller
bortforpagte det, men ingen havde Mod for at indlade sig herpaa.
Gjennem sin bekjendte Fætter Grev C. E. Stolberg fik Kongen nu
S., der var ansat ved Bjærgværkerne i Harzen, til med Permission
hjemmefra at drage til Kongsberg for at undersøge Forholdene.
Dette ledede til, at S. blev fast ansat ved Værket. 22. Dec. 1732
udnævntes nemlig Bergraad Joh. Ludvig Schlanbusch og S. begge
til Direktører ved Værket, den første med Titel af Berghauptmand,
den anden af Viceberghauptmand, og da Schlanbusch døde 1735,
blev S. Enedirektør og Berghauptmand med en Gage af 3000 Rdl.
foruden store Emolumenter. Han døde paa Kongsberg i Jan. 1737
(begravet 30. Jan). Det viste sig, at Valget af S. til denne Stilling
havde været meget heldigt. Dygtige tyske Grubearbejdere bleve af
ham indkaldte, og det lykkedes S., der ogsaa var agtet som en
meget retskaffen Mand, i sin korte Funktionstid at faa Værkets
Gjæld betalt, hvorpaa en glimrende Tid for dette begyndte. En
Mistanke, der opstod om Aarsagen til hans pludselige Død, var
muligvis ugrundet. Han blev gift 12. Nov. 1733 paa Kongsberg
med Margrethe Dorothea Schlanbusch, den ovennævnte Berghauptmands
Datter, der døde 1763, efter anden Gang at have ægtet
Konferensraad Frederik Thomas Gude.
E. Holm, Danmark-Norges Hist. 1720-1814 II, 445.
Det kbhvnske Selskabs Skrifter XI, 267 ff.
Salicath, Fam. v. Schlanbusch S. 32.
L. Daae.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
