Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand,
var født 18. Avg. 1694 i Rostal i det anspachske, hvor hans Fader
var Præst. Denne sørgede med Omhu for, at han kunde faa en
god akademisk Uddannelse, og efter at have gjennemgaaet et
Gymnasium i Heilbronn studerede han paa Universiteterne i Jena,
Helmstedt og Leiden. Det var et Vidnesbyrd om det gode Navn,
han vandt sig, at han snart blev antaget som Hovmester for de
unge Markgrever Frederik Ernst og Frederik Christian af
Baireuth-Kulmbach, Brødre til den danske Kronprinssesse Sophie Magdalene.
Medens han beklædte denne Stilling, forelskede han sig i en
Datter af en Dr. jur. v. d. Veni og ægtede hende; men hun døde
snart. Hvor svært han end i Øjeblikket følte dette Tab, kom det
dog vistnok til at gavne ham med Hensyn til hans fremtidige
Løbebane, da han vel næppe, hvis hans Hustru var bleven i Live,
vilde være kommen til at søge sin Lykke i et fremmed Land og
derved være bleven en anset Statsmand.
Da hans Hustru var død, var han sin egen Herre, saa at han
kunde følge den ældste af de unge Markgrever til Danmark, og
her kom han, som imidlertid havde kunnet pynte sig med Titelen
af baireuthsk Hofraad, i Forbindelse baade med Markgrevernes
Moder, Christian VI’s Svigermoder, og med ham selv, der den
Gang endnu var Kronprins. Hvor stærkt han snart vandt Prinsens
Yndest, derom vidner bl. a. et Brev, sorn denne skrev til ham
1729, og hvori han ikke alene takkede ham for den Omhu, han
havde næret for de 2 unge Markgrever, men tillige tilføjede de
betydningsfulde Ord: «Jeg ønskede intet højere, end at Gud maatte
sætte mig i Stand til at gjøre Gjengjæld for den Trofasthed, han
(ɔ: S.) har vist imod hele Familien ..... jeg har endnu mange
Desseins med ham.» Husker man paa, hvor nær Tanken om den
forestaaende Kongegjerning den Gang maatte ligge Kronprinsen,
kan man ikke være i Tvivl om, at han her har tænkt paa at ville
gjøre Brug af S. i Statstjenesten.
Tiden til at gjøre Alvor heraf kom snart, da Frederik IV.
døde Natten imellem 11. og 12. Okt. 1730. Ikke mere end et Par
Maaneder derefter gjorde Christian VI S. til en af Direktørerne i
Generalpostamtet, en Uge derefter udnævnte han ham til Etatsraad,
og 6. April 1731 optog han ham i den danske Adel. Rask gik
nu Vejen videre opad, saaledes at han, efter 1733 at være bleven
Sekretær i tyske Kancelli, 28. Maj 1735 blev Oversekretær
(Præsident) i dette Kollegium, hvad der vilde sige, at han foruden at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
