Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sluttet en Traktat (10. Juni 1746) med Kejserinden, der ikke alene
gav Tryghed fra den Side, saa længe hun levede, men ogsaa
skaffede russisk Garanti for Slesvig imod Krav, der maatte blive
gjorte gjældende fra andre Gottorperes end Carl Peter Ulriks Side,
altsaa netop af Adolf Frederik, og tillige indeholdt Tilsagn om,
at Kejserinden vilde yde sine gode Tjenester for at formaa sin
nysnævnte Søstersøn til paa venskabelig Maade at udjævne sin
Familiestrid med den danske Konge. Og 3 Maaneder i Forvejen
(9. April 1746) havde S. været heldig med at faa sluttet en Traktat
med Frankrig, hvilken Stat under Mistanke om Tilnærmelse
imellem Danmark-Norge og England, særlig paa Grund af Kronprins
Frederiks Giftermaal med den engelske Prinsesse Louise, i den
sidste Tid havde indtaget en meget uvenlig Holdning. Man havde
staaet over for en for øvrigt i Frankrig jævnlig tilbagevendende
Opfattelse, at det alene burde støtte Sverige, og at dette kun kunde
ske ved paa enhver Maade at modarbejde Danmark. Men dette
Standpunkt fik S. og hans talentfulde Hjælper Bernstorff, der var
Statsafsending i Paris, den franske Regering bort fra, og den nye
Traktat, der blev sluttet, var meget fordelagtig, da den dels sikrede
Danmark-Norge betydelige Subsidier, dels stadfæstede P rankrigs
ældre Garanti for Slesvig. Det lod sig derefter haabe, at man
vilde kunne bringe den franske Regering til at være med om at
formaa Adolf Frederik i Sverige til at komme det Ønske i Møde,
som man saa stærkt havde om at faa udjævnet den gottorpske
Strid med den Linje af Gottorperne, hvis Chef han var. Der kan
overhovedet ingen Tvivl være om, at det ved disse Traktater var
lykkedes i høj Grad at forbedre Stillingen udad til i Sammenligning
med, hvad den havde været i Begyndelsen af 1744.
Da Christian VI døde 1746, var dermed den Konge borte,
paa hvis personlige Yndest S.s høje Stilling beroede. Men der
blev dog ikke rokket ved den. Den unge Frederik V, der nu
besteg Tronen, havde Respekt for ham, og det var tillige et stort
Held, at den Mand, der strax fra først af blev den altformaaende
Yndling hos Frederik V, nemlig A. G. Moltke, følte baade Hengivenhed
og Ærbødighed for S., hvis udenrigske Politik han holdt
for den rette. Han gav ham derfor al den Støtte hos Kongen,
som han formaaede. Naar det var et ydre Tegn paa den unge
Konges Tillid til S., at han gjorde ham til Ridder af Elefanten
4. Sept. 1747, saa var Hovedsagen dog, at han lod ham være den
raadende paa den ydre Politiks Omraade. Og om end adskilligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
