Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian Friedrich, 1757-1830, Anatom, Kirurg, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans overanstrængende Virken paa Hospitalet ødelagdes af
Bomberne alt, hvad han ejede i det smukke Hjem, han havde grundet
i sit 1804 indgaaede 2. Ægteskab, med Enken Margrethe Søegaard.
Han optraadte nu tillige som kirurgisk Forfatter med belærende
Meddelelser i Skriftet «Medicinisch-chirurgische Bemerkungen, I.
Kopfverletzungen» (1800), ligesom senere i Tidsskriftsartikler i
«Bibl. for Læger».
I al sin kirurgiske og operative Optagethed – hvortil end
videre 1803 kom Sæde i det nyoprettede Sundhedskollegium og
Vaccinationskommissionen, 1808 i Overdirektionen for
Feltmedicinalvæsenet – forsømte han dog paa ingen Maade de andre
Videnskabsfag, han havde helliget sig, eller som han i sin Egenskab af
Lærer ved Akademiet maatte tage sig af. Kemien og Toxikologien
vedblev han at docere, og desuden foredrog han Anatomi og
Fysiologi samt Materia medica. Ogsaa i det naturhistoriske Selskab
vedblev han at virke ikke blot i Mineralogi, men ogsaa i Botanik,
saa vel under Vahls hyppige Bortrejse som efter hans Død. Og
en særlig Glæde var det stadig for S. at foretage botaniske
Exkursioner med sine ældre og yngre Disciple i Kjøbenhavns Omegn.
Til hans 1801-3 udgivne Værk om dennes Flora kom end videre
den 1808 sammen med Herholdt udgivne Haandbog: «De officinelle
Lægemidler af Planteriget, som voxe vildt eller kunne dyrkes
i de danske Stater», et Arbejde fremgaaet af patriotiske Motiver
for (særlig under Krigen) at gjøre Danmark uafhængigt af
udenlandsk Import. Anatomien var imidlertid heller ikke i litterær
Henseende Stifbarn, og 1807 udgav han en omfangsrig 1. Del af en
«Lærebog i Anatomien», indeholdende Benlæren, der udmærker
sig ved at medtage Fysiologien i Fremstillingen og tillige ved,
efter det af M. Saxtorph givne Exempel, at gjennemføre en dansk
Terminologi, som i Hovedsagen derefter er bleven staaende. I
vel fortjent Anerkjendelse af hans videnskabelige Fortjenester
optoges han 1808 som Medlem af Videnskabernes Selskab, ligesom
han efterhaanden blev Medlem af mange udenlandske Selskaber.
1811 rykkede han op i Akademiets 2. Professorat, hvormed fulgte
Stillingen som Hof kirurg og Medlem af Frederiks Hospitals Direktion.
Helt vel følte S. sig dog ikke i sin omfattende Virksomhed
ved Akademiet. I sin bestandig nærmere Venskabsforbindelse med
en af sine ældste og kjæreste Elever, Herholdt, førtes han lidt efter
lidt bort fra Akademiets Særinteresser og over til det medicinske
Fakultets modsatte Standpunkt, og desuden var han en langt mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
