Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men mest af alt havde han dog maaske tænkt over selve Magten,
grublet over, hvorledes Mennesker fik Herredømme over Mennesker.
Der var skabt hos ham en Attraa efter selv at vinde et saadant
Herredømme.
Han fandt i Danmark meget forandret fra, hvad det havde
været, da han i sin Tid forlod det. Medens Statsmagten den
Gang havde været splittet og svag, var den nu samlet og stærk.
Medens den Gang hans Kammerater og Standsfæller havde været
udelukkede fra Adgang til de høje Embeder, saa han nu alle
Muligheder aabne. Men han kom hjem efter Slaget. Han havde
ikke været med, da de store Tanker vare oppe om Frihed; havde
der maaske den Gang været en Lejlighed for hans modtagelige
Sind til at fænges af dem, nu var den ikke mere, kom aldrig
mere. Nu saa han de unge Mænd gaa omkring og «alle gjærne
ville have en Charge». Det var for ham noget af et Skuespil,
og over sin egen fremtidige Rolle var han ikke klar, men ét
vidste han: udenfor vilde han ikke være. Han havde i sig en
Del af Parvenuens Stræben, tillige ikke lidet af Borgersønnens Lyst
til at hævde sin Stand; han mærkede sin Overlegenhed over sine
jævnlige, han følte, at her var en Valplads at vinde. Men vel at
mærke, den skulde ikke vindes imod Magten, nej ved at slutte sig
til den, omklamre den i sit Favntag, saaledes at han blev ét med
den. Han havde Tillid til sig selv og sin Fremtid. Men endnu
var der i hans Sind Selvbeherskelsens Ligevægt; enhver Fremstormen
var ham imod, «chi va piano, va sano» var hans Valgsprog.
I Maj 1663 lykkedes det ham at komme i Frederik III’s
Tjeneste som dennes Bibliothekar og Arkivar. Stillingen gav ham
Lejlighed til daglig at faa Kongen i Tale. Den litteraturelskende
Fyrstes Opmærksomhed maatte vækkes ved hans Dannelse og Kundskaber;
han kunde foregribe Kongens Ønsker om Læsning, vise,
hvad der boede i ham, vinde sin Herres Gunst. Hans egen
almindelige politiske Interesse fik ogsaa nu en bestemt Retning mod
danske Forhold, og han førtes sammen med den mægtige Minister
Christoffer Gabel. Fra April 1665 kom han ind i politisk Gjerning,
i det han blev Kongens Kammersekretær, en Stilling, der omtrent
svarede til senere Tiders Kabinetssekretær. Han skulde gjøre
Udkast til og parafere de Breve, som Kongen vilde udsende paa
egen Haand og navnlig uden Forhandling med Kollegierne.
Embedet med dets alt andet end skarpt afstukne Grænser gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
