Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten de vare fødte borgerlige eller adelige. Og det var i
Samklang med alt dette, at Kollegiernes Omordning bestemte et lige
Antal Medlemmer i dem af adelige og borgerlige, at der i de
første Aar af Christian V’s Regering kun foregik faa Nobilitationer,
og at endelig S. selv, da han antog sit ny Navn, ikke dermed
forbandt en Optagelse af sig i Adelstanden, men kun gav sig et
Vaabenbrev og skaffede sit norske Gods adelige Rettigheder.
Tydelig fremtræder dernæst hans Interesse for Ophjælpelsen
af Handel og Industri, altsaa for Borgerstandens Erhvervskilder.
Sammen med Gyldenløve iværksatte han 1670 Gjenoplivelsen af det
hidtil temmelig dødfødte Kommercekollegium ; det kjøbenhavnske
borgerlige Element, og imellem det særlig Mænd, der vare nær
knyttede til ham, blev det overvejende i Kollegiet, ligesom han var
nøje Venner med dets Præsident, Gyldenløve, og dets Vicepræsident,
Jens Juel. Han sympathiserede ogsaa, i Begyndelsen stærkere, senere
paa Grund af Gejstlighedens Modstand og dens Magt over Kongen
svagere, med Tanken hos Kollegiets Mænd om Religionsfrihed for
indvandrede Kjøbmænd og Haandværkere for derved at skaffe
Kapital og Foretagelsesaand til Landet; derimod modsatte han sig
Gyldenløves Plan om at give Borgerne Andel i Besættelsen af
Magistratsposterne, hvad han saa som en Indskrænkning i Enevælden.
Mærkes maa end videre hans Iver for Udarbejdelsen af den ny
almindelige Lov, hvor han særlig interesserede sig for sin Ven Rasmus
Vindings Udkast, for Lægevæsenets Forbedring og for Indkaldelsen
af Niels Steensen som kongl. Anatom.
Om der kan tilregnes G. noget Initiativ til de store
Skattereformer, der betegne Christian V’s første Regeringsaar, kan ikke
afgjøres; sikkert har han dog medvirket til dem. Skattefrihedens
Gjenindførelse for Sædegaardene af Juli 1670, der stod i
Forbindelse med den Opgave at lette Kjøbstæderne for Underhold af
indkvarterede Ryttere, Matrikkelskattens Nedsættelse og Vederlaget til
Statskassen derfor i Gjenoprettelsen af Konsumtionsafgiften og
Folkelønsskatten vare i nøje Overensstemmelse med hans Tankegang, der
langt mere gik ud paa at lette Skattebyrden for de fornemmere
Klasser, Godsejere, højere Borgerskab, Bureaukrati, end for de lavere;
for disse og særlig for Bondestanden, som han aldrig var kommet
i Berøring med, savnede han Interesse; hans Blik var i denne
Henseende langt mere begrænset end Hannibal Sehesteds. Til
Reformerne i Hærvæsenet, særlig Oprettelsen af den nationale
Ryttermilits og det dertil hørende Udlæg af Ryttergods, har han ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
