Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa én Gang udnævntes til Greve af Griffenfeld, Elefantridder og
Rigskansler.
Han havde altsaa nu imod sine tidligere Grundsætninger ladet
sig optage i Herrestanden, og i høj Grad viste han sin Glæde
derved. Hans Vaaben udpyntedes med en ny Rigdom af heraldiske
og symbolske Figurer, 2 Gange var det fremstillet i hans
Sovekammer, og det indskares i talrige og kostbare Signeter. Kort efter
tilmageskiftede han sig Samsø af Kronen, kaldte sig nu, foruden
Greve, Herre til denne Ø og til Brattingsborg og Visborg, dens
gamle, hidtil i Sagnet gjemte Navne. Og Smigeren væltede ind over
ham, langt voldsommere end tidligere. Men fra det Øjeblik, at
han var blevet Rigskansler, ophørte omtrent ganske Kancellikollegiets
Møder. Og dog var det endnu kun en Titel, han havde
faaet; det blev først mere, da Peder Reedtz døde, og han Dagen
derpaa, n. Juli 1674, blev hans Efterfølger som Kansler og derved
ogsaa som Præsident i Højesteret; tillige fik han Forsædet i
Statskollegiet. Ved hans Instrux ophævedes hele den kollegiale Styrelse
inden for Kancelliet. En Ministerregering var indført, og den var
samlet paa en enkelt Ministers Haand. G. var, for at bruge
moderne Udtryk, blevet Premier-, Udenrigs-, Justits- og Kultusminister
foruden at være Kongens Kabinetssekretær. Tillige var faktisk hans
Myndighed udstrakt over Skatkammerkollegiet – vort Finans- og
Indenrigsministerium – og over Marinen. Og da han som Kansler
var blevet Universitetets Patron, fejrede Højskolen denne Begivenhed
med en Fest paa hans 40aarige Fødselsdag, hvor Smigeren for
ham naaede sit Højdepunkt i Thomas Bartholins Tale.
Kun lidet kom han til at udrette i de indre Forhold efter sin
Samling af Magten; men en vigtig Grund hertil var ganske vist,
at hans Opmærksomhed fra nu af næsten helt maatte fanges af den
ydre Politik. I denne havde S. strax efter Christian V’s
Tronbestigelse lige saa lidt faaet Eneledelsen som i den indre. Først
efterhaanden erhvervede han den, og det endda med den Begrænsning,
at han gjennem hele sin Magtperiode maatte kæmpe med
modstridende Indflydelser inden for selve Regeringen.
Man har ofte ment at kunne opfatte hans ydre Politik under
det Hovedsynspunkt, at han i Tilslutning til Hannibal Sehesteds
Ideer har villet, at Danmark skulde slaa sig til Ro over for Sverige
ved den Landedeling, der var bestemt ved de sidste Fredstraktater,
og tilstræbt et nøje venskabeligt Forhold mellem de nordiske Riger.
Man har dog sikkert ikke derved truffet Kjærnen i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
