Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwanenflügel, Niels Johannes Emil, f. 1847, Arkitekt - v. Schwanewede (Svanevedel), Herman Frands, 1637-97, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Schwanenflügel, Niels Johannes Emil, f. 1847, Arkitekt.
E. S. er født i Kjøbenhavn 21. April 1847 som Søn af Grosserer
Vilhelm S. (f. 1820 d. 1895) og Nathalie Pauline Gustava f. Selin
(f. 1819). Han blev Student 1865, var en kortere Tid i Murerlære
og gjennemgik Kunstakademiet, hvor han fik Afgangsbevis 1876.
1871 vandt han den Neuhausenske Præmie for en Opmaaling af
et Parti af Børsen, og 1874-75 opholdt han sig paa Studierejse
i Belgien, Frankrig og Italien. 1876 bosatte han sig i Odense,
hvor han strax blev Lærer ved den tekniske Skole, ved hvilken
han endnu virker, ligesom han har udfoldet en omfattende
Virksomhed som udøvende Arkitekt, hovedsagelig for Fyns
Vedkommende. I Odense har han bl. a. bygget Læseforeningen, Musæet
og Sommertheatret, ved Odense Hesbjærg Hovedbygning, i Nyborg
Badehotellet, Vandtaarnet, Teknisk Skole og Diakonhjemmet, og
tillige en Mængde Villaer, Privathuse, Hoteller, Kapeller og
Skolebygninger i Odense, Nyborg, Svendborg, Kjærteminde, Ærøskjøbing,
Rudkjøbing og Præstø. 21. Avg. 1877 ægtede han Marie Dohlmann
(f. 1852), Søster til Malerinden Augusta D. (IV, 293).
Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
Erik Schiødte.
v. Schwanewede (Svanevedel), Herman Frands, 1637-97, Officer,
var Søn af Arent v. S. til Schwanewede og Mette v.
Brobergen, der begge tilhørte gamle Adelsslægter i Ærkebispedømmet
Bremen. Dette Landskab, hvor i S.s Barndom den senere Kong
Frederik III havde været Herre, var 1648 blevet en svensk
Besiddelse, og S. begyndte ogsaa sin Løbebane i Carl Gustavs Hær, men
da han i Slaget ved Nyborg 1659 var falden i dansk Fangenskab,
traadte han efter Freden i Kjøbenhavn 1660 over i dansk Tjeneste.
Han blev Ritmester og ved det nationale Rytteris Oprettelse 1670
ansat ved dettes nordjyske Regiment; da Regimentet 1675 blev delt
i 1. og 2. jyske, kom han til sidstnævnte. I den Skaanske Fejdes
første Aar steg han rask: 1676 til Major ved 1. jyske, 1677 til
Oberstlieutenant ved 2. jyske og endnu s. A. til Oberst og Chef
for 1. jyske. S. havde nemlig hurtig vundet sig et Navn som
en af den danske Hærs dristigste og snildeste Partigængere. Han
optraadte sædvanligvis ikke med store Styrker: 100 Ryttere, lidt
flere eller færre, men udsøgte Folk og Heste, understøttede af
smaa Afdelinger Fodfolk (Friskytter, Kroater) eller af
Snaphanerne. Allerede ved Indrykningen i Pommern i Okt. 1675 var
S., da den danske Hær stoppede op ved Reckenitzfloden, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
