Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwartz, Athalia, 1821-71, pædagogisk og æsthetisk Forfatterinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed; men hendes æsthetiske Arbejder (der alle udkom anonymt
ligesom de kristelige Betragtninger over «Livets Alvor», hun
udgav 1858) bære dog mere Præg af den litterært interesserede
Personlighed end af egentlig Digterbegavelse. Af «Livsbilleder» (I-III,
1852-61) og «Danske Landsbyhistorier» (1860) gjorde især den
første Samling Lykke. Disse Skitser ere varmt og inderlig følte,
men staa fjærnt fra det virkelige Liv; Skikkelserne ere Abstraktioner
uden Individualisering. Mere Virkelighedssans og Karaktertegning
findes i hendes Romaner: «Livets Konflikter» (1853), «Cornelia»
(1862), «Stedmoder og Steddatter» (1865) og «Enhver sin Mission»
(1870), men Kompositionen er løs og Psykologien ikke dyb. De
have mest Interesse ved den Frimodighed, hvormed de drøfte
sociale og religiøse Spørgsmaal. Heldigere var hun i sine Dramer:
«Ruth» (1853), «Alexei» (1856) og «Charlotte Corday» (1862), der
alle opførtes paa det kgl. Theater, det første endog 16 Gange i
samme Sæson. I sin æsthetiske Kritik i «Nord og Syd»,
«Berlingske Tidende» og i de 7 Numre af Tidsskrifterne «Theater og
Litteratur» og «Hesperus», hun udgav 1858, tog hun ikke med
Fløjelshandsker paa Forfattere og Skuespillere.
Gjennem hele hendes Virksomhed gaar der en Bestræbelse
for at højne Kvindens Stilling, og derved har A. S. Betydning for
Kvindesagens Udvikling. I Begyndelsen var hun en Modstander
af «Kvindens Emancipation» og optraadte i Clara Raphael-Fejden
med 2 Indlæg mod «den grasserende Emancipationsfeber». Her
holdt hun paa Kvindens Samfundsstilling, som den var; Frigjøreisen
burde udgaa indvendig fra og bringe Kvinderne til at finde sig til
rette i de Forhold, de levede under. Senere blev hendes
Opfattelse mere frisindet, i Erkjendelse af, at den nye Ordning af de
borgerlige Forhold maatte ogsaa faa Indflydelse paa Kvindens
Stilling og skaffe hende større Uafhængighed og en
formaalstjenligere Dannelse, ikke blot af Hensyn til alle de Kvinder, som
forblive ugifte, men ogsaa fordi Ægteskabet vilde vinde derved. Naar
en bornert Opinion lukkede mange lovlige Veje til Erhverv for
Kvinderne, bragte man dem ind paa de ulovlige. Dette udviklede
hun nærmere i det varmhjærtede, af kristeligt Alvor baarne Skrift
«Om Stiftelser til Sædeligheds Fremme» (1867), hvor hun
indtrængende slog til Lyd for Nødvendigheden af at skaffe Kvinden samme
Adgang som Manden til selvstændigt Erhverv og Ligeberettigelse
med ham til ethvert for hende passende Arbejde.
Erslew, Forf. Lex.
Overskou, Den danske Skueplads VI-VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
