Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schønheyder, Johan Christian, 1742-1803, Biskop - Schønheyder, Johan Franciscus Gottlieb, 1701-77, Kirurg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
eller Lærerkræfter, og i Skolerne skulde man med al Magt faa
afskaffet Finnernes Sprog, hvilket han betragtede i den Grad som
en Afskylighed, at det for ham stod som den værste Hindring
for Kristendommens Fremme i Folket. Foruden over Sproget giver
han ogsaa vrede Ord over Finnernes Levemaade, i det de «lade
sig vildt lede hen efter deres Rensdyr i Steden for at være disses
Ledere». Man kan næppe finde en Biskop, der mindre forstod
sit Stifts Befolkning end denne ærlige, oprigtige og sandhedskjærlige
Mand. Et fejlagtigt Syn paa, hvad Forholdene krævede, lagde
han ogsaa for Dagen, da han 1793 fik hindret Stiftets Deling,
saaledes at det udstod med den til hans Afgang. Økonomiske Grunde
maa her have været medbestemmende. Biskoppen havde paa Rejserne
i det nordlige store Indtægter af Gaver og Offer. Han skal
– efter Wille – have været den første Biskop, der kom til
Kautokeino.
S. har skrevet meget, men ikke meget deraf har haft noget
længere Liv. Aaret efter sin Ankomst begyndte han at læse
Religion med Throndhjems Skoles øverste Klasse og skrev for dens
Disciple en Haandbog (1798), der er orthodox – om end noget
vaklende i Sakramentlæren – og en bedre Skolebog, end man
skulde vente paa den Tid. Han vedblev med denne Undervisning
i 10 Aar. Sin Katekismusforklaring (1783), der skulde afløse
Pontoppidans, fik han ikke avtoriseret. I Videnskabsselskabet var han
meget virksom med Taler og Afhandlinger. Hvad enten han skrev
eller han talte, var han ofte uheldig i Sprog og Udtryk og blev
uforstaaelig ved uklare Udviklinger og tyske Konstruktioner. Man
tiltroede ham ikke megen Dømmekraft eller Skjønsomhed. Han
døde 14. April 1803. Gift 1. med Reinholdine f. Jessen (f. 1750 d.
28. April 1784), Datter af Etatsraad Johan Frederik Wilhelm J.,
Kommitteret i Kommercekollegiet; 2. (1785) med Joachime Cathrine
f. Bentzon (f. 3. Juni 1757 d. 4. Febr. 1836), Datter af Mag. Laurits
Kjærulff B., Sognepræst til Hvidbjærg og Lyngs, og Johanne Maria
f. de Poulson.
Daae, Throndhjems Stifts geistl. Hist. S. 201.
Wille, Saml. af Mindetaler.
D. Thrap.
Schønheyder, Johan Franciscus Gottlieb, 1701-77,
Kirurg, var født 20. Febr. 1701 i Ilmenau, hvor hans Fader var
Skolelærer (i Følge G. L. Baden en døbt Jøde), og hvor han 1717 kom
i Barberlære og 1720 udskreves med Lærebrev. I de følgende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
