Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøning, Gerhard, 1722-80, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Velyndere, især vistnok Suhm og Luxdorph, formaaede ogsaa at
sætte igjennem, at der gaves ham en Rejseunderstøttelse, og han
tilbragte nu fra 1773 en længere Tid i Norge, især i sit gamle
Hjem Throndhjems Stift:; derpaa berejste han Gudbrandsdalen,
Hedemarken og Egnen ned til Christiania. Han udarbejdede
naturligvis en nøjagtig Beskrivelse over denne Rejse, den første, der
overhovedet har fundet Sted i Norge i historisk og antikvarisk
Øjemed, men kun 2 Hæfter bleve trykte (1778-82), den større
Del henligger i Haandskrift.
Aarsagen til, at kun en mindre Del af Norge blev besøgt,
var den, at han i Christiania modtog den Efterretning, at Kongen
23. Avg. 1775 havde udnævnt ham til Gehejmearkivar efter den 8
Dage i Forvejen afdøde Langebek. Han fik. Befaling til strax at
tiltræde Embedet og kom altsaa til at forlade Norge. Helst havde
han vistnok helt helliget sig til sit Hovedværk, men nu paalagdes
det ham at udgive «Heimskringla», der hidtil kun forelaa trykt i
Svenskeren Peringskølds Udgave. S., der længe havde studeret
den islandsk-norske Oldlitteratur og i sin Tid tænkt at udgive
«Kongespejlet», tog fat paa dette Arbejde og fik de 2 første og en
Del af det 3. Bind af den store Folioudgave (1777 ff.) i Stand paa en
for den Tid antagelig, men for en senere naturligvis mindre
tilfredsstillende Maade. Med Fortsættelsen af sin Norgeshistorie naaede
han des værre ikke længere frem end til 995, hvor 3. Del, der
først udkom efter hans Død, standser. S.s Helbred havde næppe
nogen Sinde været egentlig stærk, i sine sidste Aar var han
sygelig og døde allerede 18. Juli 1780 (samme Dag som Hielmstierne).
Det antoges, at det hyppige Ophold i Arkivets kolde Rum havde
fremskyndet hans Død. Han havde siden 1756 været gift med
Frederikke f. Hveding, Datter af Byskriver i Throndhjem Jens H.
Ægteskabet havde været barnløst; Enken døde i Stavanger hos
sin derværende Broder 1788.
Paludan-Müller har med Føje kaldt S. «en af de lærdeste
Historikere, Norden har haft». Hans Skrifter bære Vidnesbyrd
om en ganske overordentlig Belæsthed og Litteraturkundskab.
Hertil kom, at han ikke alene var ivrig for at samle Stof, men ogsaa
omhyggelig i Behandlingen deraf. Han var en af sin Tids ypperste
danske Prosaister. Men den Opgave, han havde sat sig, var for
stor, til at nogen, især paa den Tid, vilde have kunnet magte
den. Det blev derfor kun et storartet Tilløb. Men det skal altid
erindres, at S. er den første Nordmand, som har givet sig i Færd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
