- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
480

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian, 1666-1740, Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tid blev opfattet som nøje følgende den Mand, der utvivlsomt i
en Aarrække var Kongens vigtigste politiske Raadgiver, D. Vibe;
men det hang ikke alene sammen med, at Vibe maaske nok var
den mest begavede af de 2 Mænd, det var ogsaa en Følge af, at
deres Synsmaader med Hensyn til Udenrigspolitikken faldt sammen.
Dette viste sig tydelig i Aaret 1709, da den afgjørende Beslutning
blev fattet om at kaste Staten ind i den store nordiske Krig paa
Ruslands Side. S. holdt da ligesom Vibe og Krabbe bestemt paa,
at dette Parti burde vælges. Han vedblev da ogsaa at være
Oversekretær og Medlem af Konseillet under hele den 11aarige Krig
med dens Omskiftelser, samtidig med at han siden Marts 1713, i
det mindste efter Navnet, var Amtmand i Husum, Ejdersted og
Svabsted Amter, altsaa i tidligere gottorpske Egne. I det han
stadig holdt fast ved Tanken om det nødvendige ved Forbundet
med Rusland, var han bl. a. ivrig for Planen om et Angreb paa
Sverige i Skaane med fælles Kræfter i Aaret 1716. Da saa i
Slutningen af Krigen en alvorlig Spænding udbrød imellem Frederik
IV’s 2 Forbundsfæller, Zaren og Georg I af England-Hannover,
saaledes at det vilde blive nødvendigt at træffe et Valg imellem
dem, var S. af den Mening, at Rusland burde foretrækkes. Dette
traadte tydelig frem ved en mærkelig Votering, som Frederik IV
i Sept. 1718 lod foretage af en Del ansete Mænd om, hvilken
Politik man under de vanskelige Forhold burde følge. Ligesom
det har Interesse at se S. her være iblandt dem, der mente, at
det vilde være meningsløst at prøve paa at faa en Særfred med
Sverige, som han holdt for en ganske uforsonlig Fjende, der vilde
begynde Krig igjen, saa snart det saa sit Snit, saaledes ser man
ham til Trods for, at Zaren paa dette Tidspunkt havde aabnet de
i højeste Grad mistænkelige Underhandlinger med Sverige paa
Aalandsøerne, dog endnu holde paa, at der burde gjøres et Forsøg
paa Tilslutning til Rusland for i Forening med det at rette et
Angreb paa Carl XIL Der kan ingen Tvivl være om, at S. her saa
galt, og at deres Mening var rigtigere, der stemte for, at man,
naar et Valg maatte gjøres, da skulde foretrække Englands
Forbund.

Afslutningen af den store nordiske Krig ved Freden i Frederiksborg
1720 førte meget hurtig over i Ordningen af en vigtig
Sag, der stod i nøje Forbindelse med, hvad der var vundet ved
Krigen, nemlig Inkorporationen af det tidligere gottorpske Slesvig
i den danske Krone og dermed tillige Fastsættelsen af hele

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free