Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Christian (Christen) Thomesen, 1664-1736, Søofficer, Overlanddrost
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgjørende Rolle, da den hurtig blev indesluttet ved Kjøbenhavn
af en engelsk-hollandsk-svensk Sømagt. Umiddelbart efter
Fredslutningen besluttedes her hjemme Oprettelsen af et Søkadetkompagni,
og strax ansattes S., der 1701 forfremmedes til Kommandør,
som Chef for dette. Hans Begavelse, Energi og Dygtighed erholdt
her en værdig Opgave at sysle med, og i mange Træk har hans
Virkelyst netop paa dette Felt sat sig Spor, uagtet han dels ofte
maatte overlade Korpsets Bestyrelse i andre Hænder, medens han
havde andre Hverv at udføre, dels ogsaa mødte megen Modstand,
særlig hos Holmens myndige Chef Admiral v. Støcken. Som
Kadetchef vedblev han formelt at virke indtil 1715, da Rosenpalm
afløste ham, men var dog meget ofte fraværende, saaledes 1701-3,
da han opholdt sig i Frankrig, hvorfra han skal have hjembragt
værdifulde Tegninger af Bombarderfartøjer, der senere hen, da han
kæmpede med Svenskerne ved Rygen, kom til god Nytte. Ved
sin Tilbagekomst kastede S. sig med Iver over at reformere
Søkadetternes Uddannelse, men havde herved et meget alvorligt
Sammenstød med v. Støcken, som i Hovedsagen vandt Sejer til Skade
for Sagen; Riegels nævner, at S. var nøje forbunden med Fabrikmesteren
O. Judichær ved denne Lejlighed, men heri har han Uret;
disse Mænd vare tværtimod Modstandere. Derimod er det rigtigt,
at han i Professorerne Ole Rømer, Rasch og Ramus havde god
Støtte. – 1704 blev S. Schoutbynacht (Kontreadmiral), 1705
Medlem af en Kommission til Skibsbyggeriets bedre Indretning, Aaret
efter indtraadte han tillige som Deputeret i Kommercekollegiet.
Ved Udbruddet af den store nordiske Krig kunde naturligvis
en saa begavet, vel uddannet og energisk Person som S. ikke faa
Lov at ligge ledig. Allerede ved Troppeoverførelsen til Skaane i
Efteraaret 1709 spillede han en vigtig og smuk Rolle som
Stabschef hos U. C. Gyldenløve. Det paafølgende Aar var han Chef
først for Orlogsskibet «Louise», senere for «Havfruen», med hvilket
han ud paa Efteraaret deltog i Søslaget paa Kjøge Bugt, da
Huitfeldt sprang i Luften med «Danebrog». Det er fra S.s Journal for
denne Dag, at vi vide, hvorlunde Huitfeldt, da der opstod Ild i
hans Skib, gik til Ankers til Luvart for den danske Flaade for
ikke at bringe Forstyrrelse i denne; S. var i Kampen den, der
kom nærmest op under «Danebrog», uden dog at kunne bringe
det Hjælp. 1711 overtog S. efter Kongens eget Ønske Hvervet
som Chef for en Eskadre paa 4 Orlogsskibe foruden nogle mindre;
med denne afgik han til Norge og underlagdes General Løvendal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>