Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mand inden for Aristokratiet næst Ulfeldt blev knækket eller i alt
Fald tæmmet.
H. S. var som sædvanlig klog nok til at tilbyde visse
Indrømmelser med Hensyn til Hærudgifterne, og Kongen gik i Okt.
1649 md paa at slaa dem fast paa Trods af Rigsraadets yderligere
Krav, men billigede samtidig, at dette skulde gjennemse Regnskaberne.
Misstemningen imod H. S. standsedes dog langtfra herved,
heller ikke ved et skarpt Forsvarsskrift, som han i Avg. 1650
forelagde Rigsraadet. I Nov. optraadte Anders Bille endog med
et ligefremt Anklageskrift imod ham. Hans Skæbne afhang
imidlertid af Regnskabsundersøgelsen. Foreløbig var denne kun rettet
mod hans Generalkommissærer, men da den fornemste af disse,
Niels Lange, erklærede, at han kun havde efterkommet Statholderens
Ordrer, blev det fra Begyndelsen af 1651 denne selv, der stod
for Skud. Slag i Slag fulgte nu Begivenhederne. Udvalgte
Rigsraader fremlagde en Undersøgelse, der viste Regnskabernes
grænseløse Forvirring og gjorde bevidste Underslæb højst sandsynlige.
Strax efter greb Kongen ind. H. S. blev stævnet til at møde for
Herredagen i Maj og svare til Mislighederne i hans Styrelse, og
en Anklageakt forfattedes, der gik ud paa, at han skulde erstatte
den Kronen tilføjede Skade og undgjælde som Kongens utro Mand.
Men trods dette anbefalede Frederik III, ledet af de før omtalte
dobbeltvirkende Hensyn, endnu Rigsraadet en mindelig Afgjørelse,
og Raadet selv stod vaklende. Da indtraadte der i Juni pludselig
en afgjørende Vending, vistnok fremkaldt ved, at Kommissærer,
der vare sendte til Norge for at undersøge Forholdene, afgave en
Beretning, der godtgjorde, at H. S. ikke havde gjort Regnskab for
over 90000 Rdl. oppebaarne Skatter. Vel under Indtrykket heraf
knækkede den anklagede pludselig sammen, tilstod at have begaaet
Forseelser og tilbød at opgive sit Embede og sit Len i Norge og
give Afkald paa det til ham udlagte Krongods m. m.; for øvrigt
indstillede han Sagen til Rigsraadets Mægling. Han havde haft
den rigtige Følelse, at Raadet nu var tilfredsstillet, og at det ikke
ønskede at ydmyge en af dets fornemste Mænd mere end nødvendigt.
Raadet gjorde ogsaa med nogle Ændringer hans Forslag til
sit. Men samtidig brød en anden Indflydelse igjennem ved Hoffet,
muligvis ledet af en personlig Fjende af ham, Hertug Ernst
Günther af Sønderborg, og denne Indflydelse fik Magt over Kongen.
For at opnaa Tilgivelse maatte han 24. Juni 1651 undertegne en
Erklæring, hvorved han foruden det tidligere Tilbud opgav sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
