Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sejdelin, Hans Christian Paulus, 1813-72, Historiker - Seidelin, Hans Hansen, 1632-68, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Apotheker; Moderen hed Cecilie Ulrikke f. Sidelmann. Efter
9 Aars Skolegang i Ribe blev P. S. 1833 Student; først 1848 tog
han filologisk Embedsexamen. 1849 vandt han Universitetets
Guldmedaille ved en Afhandling om Forholdet mellem Russerne og
Grækerne i det 9. og 10. Aarhundrede (trykt i «Annaler f. nord.
Oldkynd.» 1853), og 1853 antoges han til Redaktør af det af
Videnskabernes Selskab udgivne Værk «Regesta diplomatica historiæ
Danicæ», hvis 2. Bind, omfattende Perioden 1537-1660, han
besørgede (1856-70). Trods hans umiskjendelige Omhyggelighed lider
det, navnlig i de første Hæfter, af ikke faa Mangler, men for en
stor Del vare de ikke hans Skyld, og det var overhovedet en
meget vanskelig Opgave, der her var stillet ham. Imidlertid
ordnede han 1857-61 Byen Flensborgs Arkiv og førtes derved til
Udgivelsen af «Diplomatarium Flensborgense» (I-II, 1864-73), hans
Livs Bedrift, et af de vigtigste Kildeskrifter til Sønderjyllands
Historie i Middelalderen, udgivet med mønsterværdig Nøjagtighed,
men som han ikke skulde opleve at se afsluttet (Slutningshæftet
udgav J. A. Fridericia). 1867 overdroges det ham at udarbejde
den Fortegnelse over dansk Litteratur indtil 1830, som paatænktes
udgivet fra det store kongl. Bibliothek, og med vanlig
Samvittighedsfuldhed tog han fat herpaa, men hans Helbred var nedbrudt,
og Døden indhentede ham 1. April 1872, inden 1. Hæfte af
Værket var færdigtrykt.
S., en stille, fordringsløs Mand, der i sine yngre Dage havde
haft en Del Interesse for politiske Spørgsmaal, som han behandlede
i Bladartikler, var i mange Aar knyttet til Professor C. F. Allen,
hvem han gik til Haande ved hans litterære Arbejder. Han
ægtede 1. Maj 1855 Bona Cecilia Julia Maria Lund (f. 25. Dec. 1819
d. 9. Dec. 1891), Datter af Gjæstgiver B. T. L.
Erslew, Forf. Lex.
C. F. Bricka.
Seidelin, Hans Hansen, 1632-68, Præst, blev født 14. Marts
1632 i Helsingør, hvor hans Fader, af samme Navn, var Borgmester
(d. 1683); Familien stammede oprindelig fra Polsk Preussen. Sammen
med sin Broder Jørgen blev han 1653 Student, og efter at de havde
fuldendt deres theologiske Studier ved Kjøbenhavns Universitet,
rejste de til Udlandet, hvor de traf et Par svenske Studenter, som
fik dem til at drage til Upsala Universitet. Det fortælles, at de
her hørte sikker Tale om Carl Gustavs Plan om at gjenoptage
Krigen, der var standset ved Roskildefreden 1658, og at de da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>