Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selmer, Harald, 1814 - 79, Sindssygelæge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udgivet 1846 af Selskabet for Trykkefrihedens rette Brug. Heri
gjør han med Skarphed og Vægt gjældende, at det danske Sindssygevæsen
hidtil kun har taget Hensyn til de ikke-afsindige, men
derimod ikke til de syge. Dette i Indhold og Fremstilling
fortrinlige Skrift slog stærkt igjennem; Regeringen gjorde nu Skridt
til Anlæggelse af en tidssvarende Helbredelsesanstalt for sindssyge
i Nørrejylland, og S., der 1846 var flyttet til Kjøbenhavn for at
overtage Redaktionen af «Bibliothek for Læger» og ved sin
journalistiske Dygtighed hurtig bragte dette hidtil under Ottos
Redaktion stagnerende Tidsskrift til Anseelse og aktuel Betydning, blev
1847 ved kongeligt Kommissorium lægekyndigt Medlem af
Bygningskommissionen for den projekterede Anstalt og lagde som
saadan hele Planen for dens Opførelse og Indretning. 1847-48 foretog
han med offentlig Understøttelse en Udenlandsrejse for at gjøre
sig bekjendt med de bedste fremmede Anstalter. 1851 blev han
end videre Medlem af en Kommission til Gjennemførelse af den
Reorganisation af St. Hans Hospital, for hvilken han for længst
havde virket, og var ogsaa her den energiske, bærende Kraft.
Midt under al denne Optagethed fik han dog Tid til Udarbejdelse
af et større personalhistorisk Skrift: «Den danske Lægestand» (1850;
2. Udg. 1852).
Han var nu for længst kommen bort fra sit oprindelige
agitatorisk-kritiske Stade i Reformarbejdet og over til det sværere, det
positivt opbyggende, og han viste sig heldigvis ikke ringere som
Organisator end som Agitator. Anstalten, der byggedes ved
Aarhus, blev en Mønsteranstalt, og da den 1852 var færdig, og han
udnævntes til dens Overlæge, vandt han ikke mindre velgrundet
Anerkjendelse i denne ansvarsfulde praktiske Stilling. Med rette
betragtedes han fra alle Sider som Psykiatriens virkelige
Banebryder her hjemme. Mindre Tid og Lejlighed end tidligere fik
han ganske vist nu til litterære videnskabelige Arbejder, men at
han fremdeles sigtede videre end til Udførelsen af alt det daglige
besværlige Pligtarbejde, det viste han ved, strax efter at have
taget Afsked fra sin Stilling 1878 paa Grund af Svagelighed, at
udgive et paa omfattende Forarbejder hvilende betydeligt Skrift:
«Statistiske Meddelelser og Undersøgelser fra Sindssygeasylet ved
Aarhus i dets første 25 Aar, 1852-77» (1879). 1856 havde han
faaet Professortitelen, 1877 det medicinske Æresdoktordiplom fra
Upsala i Anledning af dette Universitets Jubelfest. Ved sin
Afskedigelse udnævntes han til Etatsraad. 17. Dec. 1879 indtraf hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
