Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsigelser, halve Tanker, ja stødende Lærdomme, at den maa
kontrolleres af Samvittigheden, og hvor meget maa da ikke lægges til
Side som blot forstyrrende eller forkastes som uethisk! Man tager
alt det opløftende fra Jesu Liv og Virksomhed ved at gjøre ham
til en Gud. Hvilken religiøs Værdi har vel den uklare
Treenighedslære? Hvor stødende er ikke Læren om en evig
Fordømmelse! Hvor ivrig kan man ikke hænge ved alle disse Dogmer
uden at have Spor af kristeligt Sind. og hvor frodig kan ikke den
kristelige Kjærlighed røre sig, uden at man har mindste Interesse
for disse Lærdomme, der kun have udsaaet Hovmod, Had og Tvedragt
i Verden! Lad enhver derfor forme sig, hvilke Dogmer han
vil; men lad os fastholde, at «den frie Gudhengivenheds Sindelag»
er det eneste afgjørende og væsentlige!
S. udtalte disse Tanker først i de 3 Universitetsprogrammer
1846, 47 og 49 og senere i sin Moralfilosofi og i Meddelelserne
fra 2135. Han vandt næppe strax mange Tilhængere; Strømmen
i modsat Retning var for stærk, og hans Fremstillingsform var
for lidet stilistisk, for rolig og lidenskabsløs til at kunne vende
Strømme. Heller ikke med sine sociale og politiske Anskuelser
formaaede han at trænge igjennem. Ogsaa her havde han sit
særegne Standpunkt, som han dels forfægtede i en Mængde
Smaaafhandlinger fra Fyrrerne og senere og dels fremstillede i yderste
Konsekvens i det nys nævnte efterladte Skrift, der i hans
Produktion staar som en Slags Parallel til Platos Stat. Ogsaa her var
dog Strømmen for stærk og S. alt for lidt af en Partigænger eller
Døgnpolitiker til at kunne haandtere de rette Vaaben.
Men har han ikke paa denne Maade grebet direkte ind i vor
Aandsudvikling, saa har han gjort det i saa meget desto højere
Grad ved sin mangeaarige Virksomhed som Lærer og Ven for den
studerende Ungdom. Om hvor afholdt og elsket han var som
Universitetslærer, har hans Samtid efterladt sig de talrigste
Vidnesbyrd, der alle kun gaa i én Retning, og enhver, der kom i
nærmere personlig Berøring med ham, satte ham om muligt endnu
højere. Han var paa Filosofiens Omraade den unge begyndende,
endnu rationelle Romantik: sund, jævn, livsfrisk og naiv som
Oehlenschlager. Han manglede paa sit Omraade dennes fuldendte
vindende Form. Men bag det stundum kantede Udtryk skimtes
bestandig den elskelige, ædle, varmtfølende Personlighed, og der
var sikkert rammende Sandhed i Ordene, naar det i en Sang ved
hans Jubilæum lød: «Du selv er mer end alle dine Bøger».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
