- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
569

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siegumfeldt, Herman Carl, f. 1833, Maler - Siemonsen, Lorenz, 1800-72, Præst - Siesby, Gottlieb, 1803-84, Bladredaktør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Akademiet. Faa Bestilling af Udstillingskomiteen udførte han Portrætter
af Malerne Heinrich Hansen og Kyhn samt af Medaillør H. Conradsen.
Ved denne Tid og senere har S. udført forskjellige, til
Dels genreagtige Portrætbilleder, saaledes det i 1879 udstillede «En
Dame ved sit Skrivebord», der udmærker sig ved en helt
Vermehrensk Delikatesse i Udførelsen, ikke mindre end ved dyb og
klar Opfattelse og sjælden Sikkerhed i Opbygningen.

S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.
Weilbach, Nyt Konstnerlex.

Sigurd Müller.


Siemonsen, Lorenz, 1800-72, Præst, Søn af Møller Marx
Detlef S. og Ingeborg Christine f. Jensen, er født i Flensborg 20.
Avg. 1800. Fra sin Fødebys Skole gik han 1818 til Kiels Universitet
og siden til Berlin, og 1823 tog han theologisk Embedsexamen
paa Gottorp. 1827 blev han Kapellan pro persona ved Frederiks
tyske Kirke paa Christianshavn, ved hvis Friskole han forinden
var bleven Kateket, og hvor han 1829-31 tillige var konstit.
Sognepræst. Han var paavirket af Harms og Twesten, og i
Kjøbenhavn holdt han gudelige Forsamlinger i sin Skole sammen med
en Kieler-Student Harmsen. Han sluttede sig til J. C. Lindberg,
og ved dennes Forsamlinger holdt han en Række Prædikener
om, hvor pinlige Præstens Forretninger vare, fordi Folket var
affaldet fra Troen; af denne Grund søgte han ogsaa 1831 om, at
hans Konstitution som Sognepræst maatte blive taget tilbage. S. A.
androge Lindberg og hans Tilhængere om at maatte oprette en fri
dansk-tysk Menighed med Grundtvig og S. som Præster. 1836
udnævntes han, man mente ved Caroline Amalies Gunst, til
Sognepræst i Husby i Angel. Her var han en nidkjær og godgjørende
Præst, men blev indviklet i den slesvig-holstenske Bevægelse, og
da de danske Tropper 1850 kom til Husby, flygtede han, hvorfor
han s. A. afsattes. Han blev gjenindsat 1864 af den nye
Regering, men entledigedes 1866 og døde 17. Dec. 1872 i Flensborg. –
Han var gift med Elise Sophie Frederikke f. Gøricke, Datter af
Sognepræst ved Frederikskirken C. G. W. G.

Erslew, Forf. Lex.
Kirkehist. Saml. 4. R. III, 227 f.

L. Koch.


Siesby, Gottlieb, 1803-84, Bladredaktør, blev født 4. Maj
1803 i Kjøbenhavn og var Søn af den jødiske Slagter Isaschar
Meyer (f. 1765 d. 1825) og Liebe f. Eichel (f. 1765 d. l852). Sit
Efternavn fik han og hans Brødre af M. L. Nathanson, da de kom
i den jødiske Friskole. Der var tarvelige Kaar i Hjemmet, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0571.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free