Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigurðsson, Jón, 1811-79, Politiker, Filolog og Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem Danmark og Island, som han i den følgende Tid fastholdt.
De 2 Lande skulde være ligestillede, Regeringen i alle særlige
Sager forlægges til Island med Ansvar for Altinget, mellem Island
og Danmark skulde en finansiel Opgjørelse finde Sted og Island
derefter tilskyde en passende Del til de almindelige Rigsfornødenheder.
Han mente nemlig, støttet til en højst tvivlsom Fortolkning
af de ældre Hyldingsakter (som af ham delvis forblandedes)
samt en yderlig doktrinær Opfattelse af den følgende Tids
Udvikling, at Island retslig set egentlig endnu var i Personalunion
med Kongeriget Danmark, hvortil kom en stærk Følelse af, at
Island ved Nationalitet, Samfundsforhold og afsondret Beliggenhed
havde de naturlige Betingelser for Selvstyre, medens Landets
bristende Evne – under dets nuværende materielle Vilkaar og
Folketal – til at fyldestgjøre de Krav, som et selvstændig organiseret,
moderne Statssamfund stiller, for ham traadte i Skygge. I
Danmark gik man ud fra, at Grundloven skulde omfatte Island, og da
noget Valg paa Grund af Tidens Knaphed ikke lod sig foretage,
udnævnte Kongen 5 herværende Islændere til at tage Del i den
grundlovgivende Rigsforsamling, men samtidig lovedes det, at intet
skulde afgjøres om Islands Stilling i Riget, før Islænderne i en
Forsamling i Landet derover vare hørte. Denne «Nationalforsamling»
(Thjóðfundur), som den sædvanlig kaldes paa Island,
afholdtes først 1851, og det fremlagte Forslag, som unægtelig var
lidet tilfredsstillende, var i saa bestemt Modstrid med Flertallets
efter J. S.s Opfattelse formede Ønsker, at det indstilledes til
Forkastelse, hvad kun forhindredes ved, at den kongl. Kommissær
forinden opløste Forsamlingen. Herefter laa Forfatningssagen længe
i Dvale, Oppositionen ansaa paa Grund af Opløsningen ikke Regeringens
Løfte for indfriet og forlangte en ny «Nationalforsamling»
indkaldt, Regeringen vilde kun forhandle med det sædvanlige
Alting. Imidlertid vare dog de følgende Aar ikke spildte. 1854
gjennemførtes paa den danske Rigsdag endelig den af Islænderne
længe forlangte fuldstændige Frihandel, der medførte et stort
økonomisk Opsving, og da denne Sag var udkæmpet, optog J. S. i
«N^ Fjelagsrit» paa ny Forfatningssagen og særlig det finansielle
Mellemværende mellem Danmark og Island til Drøftelse, hvorunder
megen Uklarhed svandt, og Islands Krav alsidig belystes. End
videre udgav han som et særligt Skrift 1855 «Om Islands
statsretlige Forhold» rettet imod en s. A. som Universitetsprogram af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
