- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
588

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sigwardt, Matthias, 1770-1840, Biskop - Silfverberg, Anton Frederik, 1808-59, Præst - Simensen, s. Simonsen - Simesen, Rasmus Johannes, 1810-90, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Faye, Christianssands Stifts Bispe- og Stiftshist. S. 476 ff.
Halvorsen, Norsk Forf. Lex.

D. Thrap.


Silfverberg, Anton Frederik, 1808-59, Præst, Søn af Guldsmed
Jacob S. og Juliane Vilhelmine Charlotte f. Carlsen, fødtes i
Kjøbenhavn 26. Juni 1808, blev Student fra den kjøbenhavnske
Borgerdydskole 1825 og 1830 theologisk Kandidat. 1830-35 boede
han paa Borchs Kollegium og var i den Tid Lærer ved Borgerdydskolen
i Kjøbenhavn og Landkadetakademiet. 1835 vandt han
den theologiske Licentiatgrad for en Afhandling om Klosteret paa
Øen Lerina. 1836 blev han ordineret Kateket og Førstelærer ved
Borgerskolen i Skanderborg, 1843 Sognepræst for Søndersogns
Menighed i Viborg og 1846 Sognepræst for Nicolai Menighed i
Svendborg og Annexet Thurø. Han var gift med Augusta Caroline f.
Damkier, Datter af Overretsprokurator Jacob Georg D. Foruden
forskjellige Afhandlinger i kirkelige Tidsskrifter har S. skrevet et
«Omrids af Geografien» (3. Udg. 1852). Han døde i Svendborg
4. Jan. 1859.

Erslew, Forf. Lex.

Fr. Nielsen.


Simensen, s. Simonsen.


Simesen, Rasmus Johannes, 1810-90, Skolemand, Søn af
Militærlæge Dines S. og Vilhelmine f. Wisbech, er født i
Fredericia 20. Juni 1810. I sit 2. Aar kom han i Huset hos sin
Farbroder Kancelliraad Rasmus S., blev 1828 Student fra det lærde
Institut i Fredericia og tog næste Aar 2. Examen ved Universitetet.
Han begyndte nu at studere Theologi, men da han levede
under trange Kaar, tog han 1830 imod en Lærerstilling ved Skolen
i Fredericia. Han underviste der i Mathematik og Sprog, men
hans voxende Interesse for Naturvidenskaberne bragte ham til 1833
at opgive sin Stilling for at søge videre Uddannelse ved den
polytekniske Læreanstalt; han blev polyteknisk Kandidat 1838 og var
fra 1836-39 Amanuensis hos H. C. Ørsted. Derved fik han Lejlighed
til at uddanne sig i forskjellig Retning, navnlig som Lærer og
Foredragsholder, og han optog fra H. C. Ørsted Ideer og Tilskyndelser,
der fik stor Betydning for hans hele Liv. Aarene 1839-43
tilbragte han i Altona, hvor han holdt Forelæsninger over
Mathematik og Fysik for Haandværkere og underviste i Byens Skoler;
ved Siden deraf satte han sig ind i Undervisningsforholdene ved
de tyske Skoler. 1843 kaldedes han til Bestyrer for den højere
(«videnskabelige») Realskole i Helsingør, hvor Mathematik og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free