- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
50

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skjelderup, Michael, 1769-1852, Læge, Anatom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hans Hu stod mere til selve Lægevidenskaben, og 1789 rejste han
til Kjøbenhavn, hvor han strax med megen Energi begyndte
Studierne ved det nylig oprettede kirurgiske Akademi. Han kastede
sig særlig over Anatomi, blev snart i Stand til at give sine
medstuderende Manuduktion og absolverede 1794 en særdeles god
kirurgisk Examen. Han begyndte nu atholde vel besøgte
Privatforelæsninger over Anatomi og Kirurgi og blev 1796 ogsaa ansat
som Reservekirurg (ɔ: Lærer) ved Akademiet, 1799 efter Tur tillige
Reservekirurg ved Frederiks Hospital. S. A. modtog han
Udnævnelse til Regimentskirurg ved det sjællandske lette
Infanteriregiment.

Imidlertid gik det ham som flere af de samtidige fremadstræbende
Kirurger: hans videnskabelige Sans og Higen følte sig
ikke tilfredsstillet ved Akademiet, og han gik derfor 1797, uanset
de kirurgiske Akademidirektørers Misstemning, gjærne ind paa et
Tilbud fra det medicinske Fakultet om at overtage den anatomiske
Prosektorpost ved Universitetet. Snart vendte han sig fuldstændig
bort fra Akademiet, i det han 1800 indskreves som Student (uden
Artium) og det følgende Aar, samtidig med Ansættelsen af O. H.
Mynster og H. C. Ørsted, udnævntes til Adjunkt i Anatomi og
Fysiologi ved det medicinske Fakultet. 1803 blev han efter
forudgaaet Disputats kreeret til Doctor medicinæ, og 1805 udnævntes
han til Professor extraordinarius ved Universitetet, men vedblev
dog indtil 1808 at være Regimentskirurg og fungerede 1807 som
Stabskirurg ved Landeværnet. Som Universitetslærer gjorde han
sig hæderlig bemærket ogsaa ved at holde stærkt besøgte populære
Forelæsninger, der udkom i Trykken under Titelen «Anatomisk-fysiologiske
Forelæsninger for Anthropologer» (1807-8) og vandt
saa megen Anerkjendelse, at de oversattes baade paa Svensk og
Tysk. I Universitetsprogram 1811 publicerede han en udførlig
Oversigt over Anatomiens Historie i Danmark, hvilken i forkortet dansk
Oversættelse ogsaa tryktes i Engelstofts «Annaler». Hans Mangel
paa humanistisk Fordannelse trykkede ham noget i hans
Universitetsvirksomhed, men i øvrigt følte han sig særdeles vel i
Kjøbenhavn, hvor han kom til at indtage en bestandig mere fremskudt
Stilling, saaledes blev Medlem af Direktionen for det Classenske
Litteraturselskab og en af Redaktørerne af Selskabets Tidsskrift,
«Bibliothek for Læger», og hvor han ogsaa 1801 havde indgaaet
Ægteskab med Martha Catharina Hoelfeldt, Datter af Oberstlieutenant
Christopher Henrik H.; det var kun de derangerede Forhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free