- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
83

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Niels, 1555-1601, til Urup - Skram, Peder, -1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Skram, Niels, 1555—1601, til Urup, Søn af Søhelten Peder
S. (s. ndfr.), blev født 27. Febr. 1555 paa Helsingborg. Efter at
have studeret udenlands, bl. a. 1572 i Rostock, gjorde han fra
1576 Tjeneste som Hofjunker, men tog 1581 Afsked fra Hove, i
det han fik Bygholm Len, og 25. Febr. 1582 holdt han saa i
Horsens Bryllup med Kirsten Styggesdatter Rosenkrantz (f. 2. Febr.
1564), der tilførte ham de 2 Hovedgaarde Hevringholm og
Lynderup. Selv havde han foruden sin Fædrenegaard Urup arvet efter
sin Moder Skedal i Halland og ejede desuden Hessel samt i
Halland end videre Arløse, som han 1580 paa egne og Søskendes
Vegne havde mageskiftet sig til fra Kronen, men siden overlod til
en Søster. Alt 1583 ombyttede han Bygholm med Hald Len, som
han havde til 1585, i det han tillige var Stiftslensmand i Viborg
Stift. Fra 1585—97 var han Lensmand paa Dronningborg, men
fik derefter paa ny Bygholm, som han havde til sin Død;
ligeledes havde han fra 1597 Sønderlyng Herred. 1595 blev han
tilsagt at ledsage den unge Konge til Nordtyskland; men ellers synes
han ikke at have spillet nogen særlig fremragende Rolle. Efter
ved et Ulykkestilfælde at have mistet sin Hustru (hun døde 23.
Juli 1597 efter et Fald fra Loftet i deres Gaard i Viborg) ægtede
han 21. Okt. 1599 den 20aarige Agathe Jacobsdatter Seefeldt, men
døde allerede 26. Juni 1601 paa Urup. Enken ægtede Verner
Parsberg til Lynderup.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. III, 182 ff.

Thiset.

Skram, Peder, —1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt. P. S.,
en Søn af Christen S. til Urup og Anne Reventlow, fødtes paa
Fædrenegaarden Urup, en Mils Vej fra Horsens. Angivelserne af
hans Fødeaar svinge mellem 1491 og 1503, af hvilke den ældste
aabenbart er urigtig. Moderløs, da han var 4 Aar gammel,
opdroges han fra den Tid hos forskjellige, først hos Mormoderen, og
kom derpaa til at tjene som Dreng hos den bekjendte Henrik Gjøe
(VI, 67). Denne fulgte han 1518 paa Toget ind i Sverige, hvor
han deltog i den for de danske Vaaben uheldige Kamp ved Brännkyrka.
Her fik han saaledes Ilddaaben, Indvielsen til et langt og
hæderligt Krigerliv, men ogsaa Forsmag paa de Sorger, Krigen
fører med sig, i det en Broder af ham faldt i Kampen. 1520 drog
han, efter i Mellemtiden at være bl e ven gjort væragtig af Henrik
Gjøe, paa ny med denne til Sverige og kæmpede med paa Tiveden,
hvor han skal være bleven saaret af en Pil, og i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free