Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skram, Peder, -1581, til Urup, Rigsraad, Søhelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. til øverste Proviantmester i Halland. Inden det egentlige
Fejdebrev var udstedt, kom der Anmodning til ham fra Frederik II om
at overtage Overkommandoen til Søs, og den gamle Helt svigtede
ikke. Med en stor Flaade stak han i Begyndelsen af Avg. i Søen,
forenede sig med en mindre lybsk Flaade og havde 11. Sept. ved
Gulland en Træfning med en svensk Flaade under Jacob Bagge.
Denne blev tvungen til at søge ind i Skjærgaarden, og dermed
var Krigen til Søs afsluttet for det Aar. De store Forventninger,
man havde knyttet til P. S.s prøvede Dygtighed, bleve saaledes
skuffede. Ligesom Erik XIV lod sin Admiral høre ilde, fordi han
intet foretog sig, saaledes bebrejdede Frederik II i ret skarpe Ord
P. S. hans Uvirksomhed. Bebrejdelsen var dog næppe fortjent,
hvorimod Kongen maaske havde mere Ret, naar han klagede over
Mangel paa Efterretninger fra Flaaden. Det blev sidste Gang, P.
S. førte Kommandoen til Søs; da Flaaden næste Foraar løb ud,
var Herluf Trolle dens øverste Befalingsmand.
Om Vinteren (1563-64) var P. S. syg, maaske som en Følge
af Opholdet om Bord, men da han var kommen sig, vendte han
tilbage til Laholm. Han havde nu forladt den store Krigsskueplads,
men her i hans Hjem skulde Krigen endnu hjemsøge ham,
i det han 2 Gange blev angreben af de svenske. Første Gang
kom de for Laholm i Jan. 1565. Han erklærede, at han aldrig
vilde give sig fangen, «medens der var varmt om hans Hjærte»,
og hans højsindede Hustru, der viste sit Mod ved at færdes paa
Muren og give Ordre til at fyre paa Fjenden, svarede, at man
aldrig skulde føre hende levende til Sverige, «saafremt Ord kunde
komme hende af med Livet». Blottede for Belejringsskyts kunde
Svenskerne imidlertid intet udrette mod Slottet, og de droge derfor
bort efter at have afbrændt Byen. I taknemmelig Ihukommelse af
den overstaaede Fare stiftede Ægteparret paa Femaarsdagen
derefter et Legat for fattige Skoledrenge i Kjøbenhavn. Anden Gang,
Laholm blev hjemsøgt af Fjenden, var i Marts 1568, men ogsaa
denne Gang holdt Slottet Stand. For sidste Gang var P. S. i Ilden,
50 Aar efter hans første Deltagelse i Krigens blodige Leg. Medens
han saaledes tappert værgede om den ham betroede Fæstning, led
han personlig store Tab. Hans Gods i Halland blev gjentagende
hærget og brændt, Hovedgaarden Skedal ødelagdes ved Ild (1566),
ja selv af de danske Tropper tilføjedes der hans Ejendomme
Overlast. Tungere end disse Tab, hvorfor han dog til Dels fik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
