Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Slange, Niels Pedersen, 1656-1737, Kancelliembedsmand, Historieskriver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kancellikollegiet. Men dermed forbandt han forskjellige andre
Embedshverv, som Assessor i Hof- og Borgretten (fra 1688) og
siden som Præses i samme Ret, som Medlem af Politiretten (fra
1701), som Assessor i Højesteret (fra 1702), som Kommitteret i
Politi- og Kommercekollegiet (1708-28), som mangeaarigt Medlem
af Kjøbenhavns Fattigdirektion (1708-36) og endelig som Medlem
af flere kongelige Kommissioner, særlig vedrørende Rets-, Forvaltnings- og
Næringsvæsenet. I det hele gjør han Indtryk af at have
været en meget brugbar Embedsmand med et sundt Blik paa det
borgerlige Livs Forhold og derfor meget benyttet. Et Udtryk for
den Anseelse, han nød, finde vi mulig deri, at han 1731 blev
ophøjet i Adelstanden.
Efter sin Fader og sin Onkel Historiografen Vitus Bering
havde S. arvet en Del historiske Samlinger og Udarbejdelser, som
han fra Tid til anden syslede med og søgte at fuldstændiggjøre.
Det omtales, at han 1720 var færdig med en Historie om
Regeringsforandringen 1660, der dog ikke blev trykt, men i Haandskrift
findes i det kongl. Bibliothek (GI. kongl. Saml., Fol., Nr. 905) og
utvivlsomt i alt væsentligt er bygget paa hans Faders og Berings
Forarbejder. Sidstnævnte havde ogsaa gjort Samlinger til Christian
IV’s Historie og maaske udarbejdet noget deraf, navnlig
Mindreaarighedsperioden (1588-96). Paa dette Grundlag fortsatte S. nu,
særlig med Benyttelse af de Uddrag, han i sine yngre Aar havde
gjort af Registranter og Dokumenter i Kancelliets Arkiv samt af
Udlandets store historiske Samlerværker («Theatrum Europæum»,
Aitzema, Londorp o. a.), og da S. baade synes at have været
flittig til Arbejdet og at have haft Lethed i Fremstillingen, saa
lykkedes det ham virkelig at faa en meget udførlig Christian IV’s
Historie saa vidt i Stand, at han kunde overrække Kong Christian
VI det omfangsrige Manuskript med Anmodning om Tilladelse til
at lade Værket trykke samt om Understøttelse til Afholdelse af
Omkostningerne derved. Efter at Kongen havde gjort sig noget
bekjendt med Arbejdet, befalede han (Sept. 1732) Hans Gram at
gjennemlæse det og at udtale sig om, hvorvidt det fortjente at trykkes.
Gram fandt ganske vist meget at udsætte, men han maatte dog
tilraade Trykningen, forudsat at S. først rettede flere paaviste Fejl.
Kongen lovede da med paaskjønnelsesværdig Liberalitet at afholde
Trykkeomkostningerne, og det blev overdraget Gram, under
passende Hensyn til den højt bedagede og noget ømtaalige Forfatter,
at føre Tilsyn med, at der ikke indløb noget i Værket, der stred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
