- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
112

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Smidth, Hans Ludvig, f. 1839, Maler - Smidth, Jens Hansen, 1769-1847, Præst og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men opgav denne for i 1861 at lade sig indskrive som Elev af
Kunstakademiet; noget senere begyndte han at male under N.
Simonsen, men allerede 1866 nødte pekuniære Vanskeligheder ham
til at forlade Kjøbenhavn for fremtidig at uddanne sig væsentlig
paa egen Haand under Studier ved Limfjorden og i Jyllands Hede
egne. I 1867 debuterede han paa Charlottenborg med 2 Landskabsbilleder
og udstillede i de følgende Aar adskillige større og
mindre Arbejder, dels Landskaber med mere eller mindre
fremtrædende Staffage af Dyr og Mennesker – 1875 saaledes det
nydelig formede «Gæssene drives hjem» –, dels Billeder af jysk
Almueliv, alt sammen Ting, der vakte de kyndiges Opmærksomhed
ved Præget af ærlig og dyb Naturopfattelse og grundigt
Formstudium, medens en vis Tørhed i Farve og Foredrag gjorde dem
mindre tilgængelige for det store Publikum. Alt som Aarene gik,
udviklede S., der i 1877 fik den Neuhausenske Præmie for «En
fremmed spørger om Vej i Bondegaarden paa Heden», sig imidlertid
stærkt ogsaa i teknisk Henseende og vandt navnlig frem til
en Finhed i Tonerne, der i Forening med hans andre gode
Egenskaber har sikret ham ikke ringe Anseelse. Først og fremmest er
han den jyske Hedes og dens Befolknings Maler og indtager som
saadan en meget smuk og selvstændig Plads i de udpræget
nationale Maleres Række. Han er en stærkt og vemodsfuldt følende
Natur, der saa vel med Hensyn til Æmnerne som til Fortolkningen
af disse altid holder sig paa det jævne, men hvis Frembringelser,
saa vel Landskaber som Folkelivsbilleder, ere sikre paa
at gjøre et varigt Indtryk i Kraft af den kjærlighedsfulde Respekt
for Opgaven, hvorom de helt igjennem bære Vidnesbyrd.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.
S. Müller, Nyere dansk Malerkunst.

Sigurd Müller.


Smidth, Jens Hansen, 1769-1847, Præst og Forfatter. S.,
en Søn af Inspektør paa Fideikommisset Korselitse Hans Jensen S.
og Agathe f. Bech, blev født 19. Juli 1769. Han kom 1781 paa
Landkadetakademiet, men forlod det igjen, paa Grund af
Øjensvaghed, for at studere. 1787 tog han Examen artium og 1796
theologisk Embedsexamen. 4 Aar efter blev han Præst i Allesø
og Næsbyhoved-Broby paa Fyn og 1804 i Aastrup paa Falster,
hvor han levede til sin Død, 20. Jan. 1847. Han var en afgjort
Rationalist, men formaaede dog lige til sin Død at samle ikke faa
fra Nabosognene i sin Kirke paa Grund af sit letflydende,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free